Dagens V4’er havde ingen favoritsejre, og da flere af sejrene var pæne overraskelser, var vejen banet for de store V4-gevinster.
Dagens første løb, BANDRA KLASS 2 HANDICAP over 1.600 meter, blev vundet af Alex McLaren trænet HURRY LIME (USA), med Elione Chaves, 1/2 længde foran favoritten PRINCE HAMLET (IRE) som tog den femte andenplads på stribe.
MINT CONDITION med Per-Anders Gråberg fik en dårlig start. EL CLASSICO (IRE) med Oliver Wilson tog spidsen fra start, med HURRY LIME og PRINCE HAMLET (IRE) som de næste. Med 400 meter tilbage førte EL CLASSICO (IRE) knebent, men blev angrebet udvendigt af PRINCE HAMLET (IRE) med Max W. Friberg, der gik forbi.
Udvendigt kom også HURRY LIME (USA), som Elione Chaves fik så godt i gang, at den kunne passere PRINCE HAMLET (IRE) tæt ved mål.

Overraskelsen MERRION TIGER (IRE) med Anna Klaesson vandt amatørløbet, CUBA KLASS 5 AMATÖRHANDICAP med distancen 2.400, foran den endnu større overraskelse DONNA MARA med Camilla Eriksson. Favoritten BERSERK med Richard Costello var tredje hest i mål.
Sejren kom i MERRION TIGER (IRE) anden start i Sverige. Vinderen trænes af Kim Stern.

I det 1.600 meter PRINCE PARIS KLASS 4 HANDICAP udkæmpedes der en spændende opløbskamp mellem Catharina Vång trænet PINE WOOD med Rafael De Oliveira og MYSTIK trænet og redet af Madeleine Smith. Det lykkedes PINE WOOD at få næsen foran MYSTIK, der havde ført fra start.

Det danske islæt kom i form af dygtige Oliver Wilson der vandt, FAIR WIND KLASS 3 HANDICAP, på ryggen af EXODUS med KNOW BY NOW (GB) Max W .Friberg. Vinderen trænes af Mikael Tjernström.

V4 gav 110.818 kr.
V4-løbene kan ses her.
Hvor alle de foregående løb blev afgjort efter kamp, blev dagens sidste løb, det 2.400 meter lange PANTERN KLASS 1 TREÅRSLÖPNING, vundet sikkert med fire længder af ZEN ZANSAI ZAID med Per-Anders Gråberg. Vinderen trænes af Tommy Gustafsson.

Af: Kurt René Madsen.

Skriv et svar