I går, tirsdag aften den 7. juli, sejrede Søren Jensen trænet STRADIVARIUS (DEN) på Täby i BREEDERS’ TROPHY STAYER.

Stradivarius vinder med Nicolaj Stott | Täby 150707 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Stradivarius vinder med Nicolaj Stott | Täby 150707 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

STRADIVARIUS (DEN) med Nicolaj Stott så man ikke meget til i løbets første 3/4, hvor de lå i den sidste del af feltet. THE SEDUCER (DEN), CANDYFLOSS (DEN) og ALL QUEST (DEN) lå i front indtil de ramte “Motorvejssvinget”, hvor kort efter ALL QUEST (DEN) måtte slipppe. STRADIVARIUS (DEN) avancerede indvendigt ved rails, efter at have fået en perfekt rejse af Nicolaj Stott. Ind på opløbet var der ikke mere i CANDYFLOSS (DEN), og BEENTHEREDONETHAT (FR) med Elione Shaves ramte det lige stykke først.

Nu kom de bagfra. Ude i sporrene sås TALK MY TALK med Per-Anders Gråberg og overraskelsen EL ABANDONADO med Carlos Lopez. Med 250 meter tilbage lå det stadigvæk til BEENTHEREDONETHAT (FR), men både udvendige EL ABANDONADO og indvendige STRADIVARIUS (DEN) havde nu sat spurten ind.  Kort efter gik både EL ABANDONADO og derefter STRADIVARIUS (DEN) forbi.

Det blev nu et spørgsmål om EL ABANDONADO kunne holde ind i mål. Det lykkedes STRADIVARIUS (DEN), der var flyvende indvendigt, at gå forbi kort før mål, og sejre med 3/4 længde. TALK MY TALK  sluttede tredje foran BEENTHEREDONETHAT (FR).

STRADIVARIUS (DEN) ejes af Galop Kompagniet, og er opdrættet af Stald Jupiter.

Løbet kan ses her.

Stradivarius i vindercirkelen | Täby 150707 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Stradivarius i vindercirkelen | Täby 150707 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Efter løbet udtalte Søren Jensen bl.a. til banens interviewer.

»Det var kronen på værket i dag. Det her er virkeligt stort, ikke bare pengene, men det at man fører en hest frem fra 2 årig over 3 årig, og er her som storløbsvinder som 4 årig. Det er fantastisk. Jeg ser ham først dukke op indvendigt de sidste 200 meter. Jeg havde to andre heste med, og havde lidt fokus på dem. Jeg glæder mig til at se reprisen«.

»Han virker klart skærpet med blinkers. Vi var ude på 2400 nu, og var måske lidt bange for, at han skulle pulle sig væk i første del af løbet, derfor blev det fleksibleblinkers, som jeg kan forstå på Nicolaj, at han først trak, da de kom ind på opløbet, og det var måske det, der satte turboen på«.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *