‘s sidste løbsdag i år

Flemming Poulsen trænet STORM sejrede i dag på Jägersro ‘s sidste løbsdag i 2017. Der var syv løb på programmet. 

Storm vinder med Per–Anders Gråberg løb nr. 1 på Jägersro 171206
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Sejren kom i hus i dagens første løb et 2400 meter BRONSHANDICAP med 28.000 kr. i førstepræmie. Per-Anders Gråberg bragte hurtigt efter start STORM i front. Her blev parret hele vejen rundt, og sejrede let med 3 længder foran favoritten LABEL fra Hans Adielsson. I samme løb havde Flemming Poulsen også VERA VOLKOVA (DEN) til start. Hoppen sluttede niende og sidst i mål.

Sejren var STORM (DEN)‘s anden i år. Den 6-årige brune vallak årsdebuterede med en sejr på Klampenborg i midten af maj måned, og sluttede med at tage årets anden sejr på Jägersro’s sidste løbsdag i år.

Vinderen er ejet af Brogaarden Optimal og B Mullertz, og er opdrættet af Stald Jupiter, Stutteri Bøgely og Westerberg.

Storm sammen med Per-Anders Gråberg og træner Flemming Poulsen efter sejren i løb nr. 1 på
Jägersro 171206
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Flemming Poulsen havde yderlige FLEURIE(DEN) og FLOWER SPRING(USA) med til Jägersro. De endte som henholdsvis femte i et 1200 meter JÄRNHANDICAP, og tredje i et SILVERHANDICAP over 1200 meter.

 

Årets sidste løb blev en duel mellem de to søstrene Presits. Lillesøster Sofia Presits vandt med  EXPENSIVE (DEN) foran storesøster Julia Presits, som red HOLY SPARKLE. Andenpladsen gjorde, at Julia Presits sikrede sig amatørrytterchampionatet.

Expensive vinder med Sofia Presits årets sidste løb på Jägersro 171206
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Både Per-Anders Gråberg og Jacob Johansen sejrede hver to gange på årets sidste løbsdag på Jägersro..

 

CHAMPIONATERNE – JÄGERSRO  2017:

Alle championaterne, med undtagelse af amatørrytternes, var afgjort inden løbene i dag. Amatørrytterchampionatet derimod blev først afgjort i årets sidste løb. Dette gik til Julia Presits, efter hendes andenplads i årets sidste løb på Jägersro.

 

Træner: Lennart Jr. Reuterskiöld

Jockey: Elione Chaves

Lærlinge: Josephine Ingvarsson

Amatørtræner: Julia Presits

Amatørrytter: Julia Presits

Opdrætter: Stutteri Hjortebo

Mest vindende ejer: Hästgruppen i Lund AB

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *