Over 100 personer havde i går søndag den 25. marts lagt vejen forbi JVB da Jydsk Galophesteejerforening afholdt deres traditionsrige hestefremvisning.

På trods af overgang til sommertid og et surt vejr havde over hundrede personer alligevel valgt at bruge formiddagen til at deltage i Jydsk Galophesteejerforenings hestefremvisning. Inden fremvisningen af det rekordstore antal heste, mødtes man klokken 10.00 i galopbaren i JVB’s tribune hvor Jydsk Hesteejerforening bød på gratis kaffe, the, juice, rundstykker, kage og en lille skarp.

Formanden for Jydsk Galophesteejerforening Asbjørn Sørensen bød velkommen til årets hestefremvisning den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

Efter at de fremmødte havde varmet sig med kaffe og the bød formanden for Jydsk Galophesteejerforening Asbjørn Sørensen velkommen til foreningens hestefremvisning og orienterede kort om dagens program. Herefter kom formanden ind på den kommende sæson.

»I provinsen vil der være 13 løbsdage hvor galopsporten vil være i fokus med nordiske spillepuljer med minimum V4, og nogle løbsdage med både V4 og V5. Seks af disse galopdage vil blive afviklet i Århus med Jydsk Derbydagen som den første. Det er derfor vigtigt for provinsgaloppens fremtid, at der bliver sluttet op om galopdagene,« pointerede Asbjørn Sørensen. »Det er planlagt, at alle kategorier kan starte på hver galopdag. Dagene er placeret tidsmæssigt således, at der er mulighed for flere starter i provinsen. Dette forudsætter selvfølgelig, at der rejses mellem banerne Århus, Aalborg og Odense.«

»I Århus, og den nære omegn, er der i følge den seneste træningsliste i alt 84 heste i træning,«  oplyste Asbjørn Sørensen. »Fordelingen er: Tredive 2-åringer, fjorten 3-åringer og fyrre ældre heste. Det giver et godt udgangspunkt for en god tilslutning til galopdagene. Af vores 48 løb har vi planlagt at afvikle syv 2-årsløb, heraf det ene for 2-årige og ældre maiden heste. Dette betyder, at alle med en 2-års hest i træning på Jydsk Væddeløbsbane har startmulighed uden, at skulle ud at rejse med hesten i  første omgang.«

»Den nye rammeaftale med Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb, samt forsat støtte fra tipsmidler og provision af spil som følge af at spillemarkedet er blevet liberaliseret i Danmark pr. 1. januar 2018, betyder at det er blevet muligt i 2018, at hæve præmiepengene til hesteejerne. Selv med fire løb mere end 2017, som vi også skal finansiere, kan vi samtidigt nedsætte vores indskudsprocent fra fem til fire procent, og præmierne kan hæves for tredje år i træk.«

 

Fremvisningen i paddocken

Klokken 11 startede fremvisningen. Denne afspejlede da også formandens oplysning, om de mange heste i træning i Århus for øjeblikket, ved at omfatte i nærheden af 45 heste.

Marc Stott havde langt det største antal heste til fremvisning, og havde derfor delt sin fremvisning over seks lot. Det var derfor også naturligt, at dagens første fremvisning stod han for. Det første lot omfattede seks  2-åringer. Queen Rouge, Good Look, Genesis(SWE), StairwayToHeaven, Jeunesse Lili(FR) og Aperola.

Good look fra Marc Stotts lot 1 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Lea Olsen var den næste, der havde heste i paddocken. Hongkong Star(SWE) og Venturia(USA). Lea Olsen er først startet som amatørtræner i år.

Ventuari (USA) fra Lea Olsen på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Tinna Hovgaard afløste Lea Olsen, og viste 7-årige Enzo og en 2-åring hoppe Pipi efter Pistacio.

Pipi fra Tinna Hovgaard på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

På grund af staldrenovering havde Torben Christensen ingen heste til fremvisning, men blev interviewet af Filip Zwicky om sine 11 heste i stalden.

Torben Christensen interviewes af Filip Zwicky på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Efter interviewet af Torben Christensen var Marc Stott klar med sit andet lot bestående af seks 2-åringer. Lady Lee, Hongkong Dream, Honkong Yob, Let’s Go For Goal, Novicell og King’s Tavern(SWE).

Let’s Go For Goal fra Marc Stotts lot 2 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Birgitte Sørensen havde også delt sin fremvisning i to lot. Det første lot bestod af tre 2-åringer. Go Fine Go, Fair and Square samt Brown Sugar.

Fair and Square fra Birgitte Nielsens lot 1 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Marc Stotts lot 3 bestod af seks 2-åringer. Sir Ferdinand, Goodbye, Good Fella, Lucky in Vegas, Silver King(SWE) og Gibson.

Gibson fra Marc Stotts lot 3 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Birgitte Nielsens lot 2 omfattede tre 3-årige, Surfers Paradise, Alamaana(IRE), Gowing Gowing Gone(IRE) samt den nu 5-årige Marlborough.

Surfers Paradise fra Birgitte Nielsens lot 2 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Så var det blevet tid for Marc Stott’s 3-årige heste. Lot 4 bestod af fire treåringer, Wall Street(FR), King David, Gemstone og Princeton, og en enkelt 2-åring, Royal Mambo.

Princeton fra Marc Stotts lot 4 på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Træner Kaj Sørensen  fremviste staldens tre heste. En 2-åring: Alli Cat efter Kahyl, 3-åringen Søren Brun og den 5-årige hoppe Marylen.

Alli Cat fra kaj Sørensen på Jydsk Galophesteejerforening’s Hestefremvisningsdag den 25. marts 2018.
FOTO: © Galop News

 

Marc Stott afsluttede fremvisningsdagen med yderligere to lot. Lot 5 bestående af 2-årige Stratego, samt tre 3-årige Queen Lilly, Arahat(GB) og Leanda J(GB) samt to ældre Hillary(SWE) og de Fem Stjerner. Fremvisningsdagen sluttede med Ginmann(IRE) og King’s Son.

 

Så snart tekst og billedredigering ligger klar, vil de enkelte træners kommentarer inklusiv fotos, blive lagt op under menupunktet “Staldrundgang 2018” under den enkelte træner,

De første trænere vil sandsynligvis først blive lagt op onsdag formiddag.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *