I går søndag var der Svensk St. Leger – dag på Täby, og sejren gik som ventet til EYE IN THE SKY (IRE) fra Niels Petersen ‘s stald.

Eye In The Sky vinner med Rafael Schistl | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Eye In The Sky vinner med Rafael Schistl | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

I modsætning til både den norske- og danske udgave af det samme løb, er den svenske udgave ganske godt betalt. Der blev kæmpet om i alt 772.500 med hele 386.250 i førstepræmie. De to fra Niels Petersen ‘s stald,  EYE IN THE SKY (IRE), toer i Sv. Derby og vinder af Norsk Derby, og MATAURI (IRE), vinderen af Norsk St. Leger, var favoritter, og de skuffede da heller ikke. EYE IN THE SKY (IRE) med Rafael Schistl vandt en usvigelig sikker 5 længdes sejr foran staldkammeraten MATAURI (IRE) med Per-Anders Gråberg i sadlen. Anden i Dansk Derby og i Dansk St. Leger STRADIVARIUS (DEN) sluttede tredje, fem længder efter MATAURI (IRE). Vinderen ejes af Scandinavian Racing Stable AB.

Der var flere storløb på programmet. I det Listede-løb SONGLINE CLASSIC med distancen 2000 meter på dirt, så man dagens mest overlegne vinder, da Fabricio Borges trænet ENERGIA EL GIGANTE (BRZ), med Rafael De Oliveirasejrede med 11 1/2 længde.

Energia El Gigante vinner med Rafael De Oliveria | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Energia El Gigante vinner med Rafael De Oliveria | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

I MR ASCOT VINTERFAVORITERNAS PRIS sejrede QUARTERBACK (GER) med Jacob Johansen foran BOKAN (FR) med Oliver Wilson. QUARTERBACK (GER) var anden i dens sidste løb, kun slået med en hals af den indtil i går ubesejrede TAJA (GER), der sluttede lige uden for pengene. Vinderen trænes af Rune Haugen og ejes af Team MK. Det var igen dobbelt norsk, da BOKAN (FR) trænes af Wido Neuroth. Der var 250.000 i førstepræmie.

Quarterback och Jacob Johansen vinner före Bojan | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Quarterback och Jacob Johansen vinner före Bojan | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

BREEDERS’ TROPHY JUVENILE blev det igen til norsk sejr. HORATIO BLOOM med Rafael Schistl, trænet af Niels Petersen og ejet af Stall Bonne Nuit, sejrede foran BRAZIL JACK. Sejren var overlegen med 4 1/2 længde.

Horatio Bloom vinner med Rafael Schistl | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Horatio Bloom vinner med Rafael Schistl | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Dagens andet Listed-løb, det 1950 meter STOCKHOLM FILLIES & MARES STAKES (L) stod der også Norge på. Wido Neuroth trænet AMIE NOIRE (GER), med sønnen Jan-Erik Neuroth i bøjlerne, tog en let 2 1/2 længdes sejr, foran WALINDA trænet af Sven-Erik Lilja. Endnu en dobbelt til Norge.
Amie Noire vinner med Jan-Erik Neuroth | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Amie Noire vinner med Jan-Erik Neuroth | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Det blev til en enkelt dansk sejr på Täby i går. Den kom i dagens sidste løb OSKARD-HANDICAP over 1600 meter på dirten. Helle Christensen trænet HARMONIA (DEN) med Manuel Santos sejrede da hun let henviste GULAPA til andenpladsen med 1 1/2 længde. Sejren var HARMONIA ‘s  første i år. Der var 50.000 i førstepræmie.

Harmonia vinner med Manuel Santos | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Harmonia vinner med Manuel Santos | Täby 141012 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Løbene kan ses  her. (V64-løbene)

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *