Endelig en rigtig positiv dag på Meydan banen set med skandinaviske øjne. Syvårige Tertio Bloom(SWE) med Per-Anders Gråberg i sadlen løb dødtløb med Capital Attraction(USA) efter et vanvittigt spændende opløb.

 

Per-Anders Gråberg spejder efter resultatet af dagens femteløb.

    

I dagens femte løb, S O G Logistics et handicap over 1.400 meter på all-weather banen, fik man et nervepirrende opløb, og så var det endda med en svenskopdrættet hest i en af hovedrollerne. Tertio Bloom trænet af F. Borges og redet af Per-Anders Gråberg var placeret midt i feltet på den fjerne langside, udvendigt for Al Aasifh med Franki Dettori. Ind på langsiden rykkede Tertio Bloom frem i fjerde-femte spor, og da der manglede 100 meter, så det ud som om sejren var hjemme, men udvendigt for Tertio Bloom lå en angribende Capital Attraction(USA). Disse to passerede målstregen uden at man kunne se, hvem der havde haft hovedet længst fremme. Efter en spændt venten blev der erklæret dødt løb mellem de to.

 

Målfoto: Tertio Bloom(SWE) i midten og Capital Attraktion(USA) udvendigt.

 

            

En glad ejer af Tertio Bloom

Det spændende løb kan ses her.

 

Fredagens løb på Meydan havde deltagelse af tre heste fra F. Borges og en fra Niels Petersen.

Første hest i kamp så vi allerede i dagens første løb på Meydan, S O G Engineering et maidenløb over 1.400 meter på all-weather banen.  Energia Eroi(FR) trænet af F. Borges havde Sivestre De Sousa i sadlen, men det rakte kun til en 7- plads 14,5 længde efter. Løbet blev vundet af debutanten fireårige Farrier (USA) med Richard Mullen. Vinderen trænes af S. Seemar.

Jockey Richard Mullen.

 

I dagens fjerde løb, S O G Facilities et handicap på all-weather banen med distancen  1.600 meter, startede Energia Carioca(BRZ) med Per-Anders Gråberg i sadlen. Parret endte ottende i mål syv længder efter vinderen Alnashmy (FR) trænet af Musabah Al Muhairi og redet til sejr af Waine Smith.

Graffiti(GB), trænet af Niels Petersen og redet af Per-Anders Gråberg, var næstsidst i dagens højst betalte løb, Balanchine Sponsored By S O G Operations et gr. 2 løb med distancen 1.800 meter, med en samlet præmiesum på $ 200.000.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *