UK og IRLAND
Når man ser tilbage på væddeløbssæsonen i UK og Irland, er der tre navne, der først falder i øjnene. Først og fremmest fantastiske Frankel som sluttede sin løbskarriere efter 14 sejre i ligeså mange starter, herefter Black Caviar(AUS) der løb for første gang uden for Australien, og returnerede ubesejret, samt treårige Camelot som var tæt på at vinde The Triple Crown.
Vi begynder med fænomenet Frankel, som siden han startede sin løbskarriere med stigende intensitet har henrykket en hel væddeløbsverden. Og i 2012 fyldte han tribunerne til bristepunktet og opnåede en popularitet langt udover de galopinteresseredes rækker.
FRANKEL(GB)
3-års-sæson havde været en uddannelsessæson for Frankel, som træner Sir Henry Cecil udtrykte det. Han var nu i sin 4-årssæson, og var blevet en langt mere afslappet hest. Han havde taget adskillige arbejder liggende bag 3/4 broderen Bullit Train, og lært at slappe af indtil der blev forlangt noget af ham. Så onsdag den 11. april kom de skræmmende oplysninger om at Frankel havde skadet sit forben i et morgenarbejde, og før han skulle scannes for anden gang, opstod der rygter om at karrieren var stoppet. Dette afviste, Frankels ejer Prins Khalids racing manager, Lord Grimthorpe. Heldigvis viste den anden scanning ingen skade, og han arbejdede igen den 25. april. Han var nu sat 14 dage tilbage, og træneren Sir Henry Cecil valgte en græsgalop på Newmarket inden løbene den 5 maj.

Licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic
JLT Lockinge Stakes Gr. 1 1.600 meter
Frankel havde inden Ascot brug for et løb, og årsdebuterede den 19. maj i Lockinge Stakes over 1.600 meter på Newbury i en god bane. Det blev til en sikker 5 længders sejr foran Excelerbration foran et publikum på 14.000. Han tog løbet pænt, og var herefter klar til Royal Ascot.
Løbet kan ses her.
Queen Anne Stakes
En måned efter årsdebuten gjaldt det Queen Anne Stakes Gr. 1 på Royal Ascot den 19. juni. Hvilken opvisning det blev. Trekvart broderen Bullit Train gik hurtigt til front med Frankel liggende mellem Exelebration og Helmet(AUS). Med 400 meter til mål satte Tom Queally Frankel i overdrive, og han gik ubesværet forbi konkurrenterne, der allerede var kraftigt ridende, til en fantastisk 11 længders sejr i tiden 1 min. 37,85 sek, kun 0,69 sek. fra løbsrekorden for god til blød bane. Han accelererede så voldsomt, at tiden på de 200 meter mellem 1.200 og 1.400 meter blev tilbagelagt på 10.58 sek., en splittid der ikke blev overgået i dagens spinteropgør King’s Stand over 1.000 meter, og ikke mærkeligt at han mistede en sko, da de passerede målstregen. Normalt kan publikum på Royl Ascot godt være noget forbeholdent, men efter sejren blev han modtaget med så høj jubel og applaus, som det kun tilkommer en sand stjerne.
Løbet kan ses her.
The Qipco Sussex Stakes
I The Quipco Sussex Stakes på Goodwood var der kun tre udfordrere, hvoraf den ene var Bullit Train. Frankel vandt løbet i 2011. Også i år blev det til sejr, endda på 6 længder. Tom Queally red løbet, næsten som om det var en arbejdsgalop. Farhh med Frankie Dettori sluttede anden.
Løbet kan ses her.
Juddmonte International Stakes Gr. 1
Den 22. august skulle Frankel såfor første gang ud over en distance på 2.000 meter. Det skete i York i Juddmonte International Stakes Gr. 1. Farhh forsøgte sig igen, men også så gode modstandere som St. Nicholas Abbey(IRE), Planteur(IRE) og Twice Over var på plads i boksene, da starten gik. Nicholas Abbey(IRE)’s to pacemakere satte tempoet, og med ca. 2oo meter tilbage gik Frankel til en sikker 7 længders sejr foran Farhh og Nicholas Abbey(IRE), der var slået med en næse til tredjepladsen. Flere end 30.000 tilskuere havde taget vejen til York for at få et glimt af fænomenet Frankel.
Løbet kan ses her.
Qipco Champion Stakes Gr. 1
Frankel sluttede sin karriere på en af Englands mest traditionsrige væddeløbsbaner Ascot den 20. oktober i Qipco Champion Stakes Gr. 1. Ascot har plads til 30.000 tilskuere, men med forskellige tiltag lykkedes det at udvide denne med 2.000. Frankel stod over for sin hidtil sværeste opgave. Ikke alene var modstanden den sværeste med nummer to rated i verden Cirrus Des Aigles(FR) i spidsen, men banen var blød, og desuden var distancen vel ikke til hans fordel. Nathaniel, en anden af de hårde konkurrenter, havde allerede bevist, at han tacklede disse baneforhold. Trods disse odds imod sig vandt Frankel under enorm jubel med 1 3/4 længde foran Cirrus Des Aigles(FR) og med Nathaniel yderligere 1 længde bag. Det blev et sandt triumftog for parret. Tom Queally sørgede for at defilere forbi hele rækken af tilskuere, således at flest mulige fik deres glimt af denne fantastiske hest. I vindercirklen blev parret, og ikke mindst en bevæget Sir Henry Cecil, hyldet.
Som Sir Henry Cecil udtrykte det efter løbet: »Han er den bedste jeg nogensinde har haft, den bedste jeg nogensinde har set, og jeg vil blive meget overrasket, hvis der nogensinde har været en bedre hest«.
Løbet kan ses her.
Hvilken en række af fantastiske oplevelser Frankel har givet os alle nu igennem tre år. Frankel sluttede sin løbskarriere ubesejret og med et handicaptal på 140. Hele holdet bag Frankel har gjort et enestående arbejde. Ikke mindst træneren Sir Henry Cecil. Frankel forlod træningskvarteret Warren Place den 8. november, og rejste til Bansted Manor Stud for at starte en ny tilværelse som avlshingst.
Frankel dominerede Cartier Racing Awards i november måned, da han tog den mest prestigefyldte titel Horse of the Year for anden år i træk samt Cartier champion older horse of 2012.
Frankels afstamning
| Galileo (IRL) 1998 |
Sadler’s Wells (USA) 1981 |
Northern Dancer (CAN) 1961 |
Nearctic (CAN) 1954 |
| Natalma (USA) 1957 |
|||
| Fairy Bridge (USA) 1975 |
Bold Reason (USA) 1968 |
||
| Special (USA) 1969 |
|||
| Urban Sea (USA) 1989 |
Miswaki (USA) 1978 |
Mr. Prospector (USA) 1970 |
|
| Hopespringseternal (USA) 1971 |
|||
| Allegretta (GB) 1978 |
Lombard (GER) 1967 |
||
| Anatevka (GER) 1969 |
|||
| Kind (IRL) 2001 |
Danehill (USA) 1986 |
Danzig (USA) 1977 |
Northern Dancer (CAN) 1961 |
| Pas De Nom (USA) 1968 |
|||
| Razyana (USA) 1981 |
His Majesty (USA) 1968 |
||
| Spring Adieu (CAN) 1974 |
|||
| Rainbow Lake (GB) 1990 |
Rainbow Quest (USA) 1981 |
Blushing Groom (FR) 1974 |
|
| I Will Follow (USA) 1975 |
|||
| Rockfest (USA) 1979 |
Stage Door Johnny (USA) 1965 |
||
| Rock Garden (GB) 1970 |
BLACK CAVIAR(AUS)
Black Caviar(AUS) deltog for første gang i et løb uden for Australien, og oven i købet så langt væk som i England. En flyvetur på over 20 timer. Mange havde forinden haft den noget urealistiske drøm om at Black Caviar og Frankel skulle mødes. En sprinter mod en miler. Heldigvis var kredsene bag de to så realistiske, at et sådant møde aldrig blev til noget.
I stedet fik det publikum, der tog til Royal Ascot ugen, den ekseptionelle oplevelse at kunne se to af verdens bedste heste i aktion indenfor få dage. Frankel den 19. juni i Queen Anne Stakes og Black Caviar den 23. juni i Diamond Jubilee Stakes.

Diamond Jubilee Stakes
Løbet blev dog aldrig det paradeløb for Black Caviar, som man havde forventet, men hun sejrede med et hoved foran Moonlight Cloud efter en ikke al for heldig præstation af Black Caviars jockey Luke Nolen. En lang rejse til Europa, en mindre heldig “rejse” i løbet samt det faktum at det viste sig, at hun havde fået en skade i løbet, havde gjort sit til, at dette aldrig blev Black Caviars bedste optræden.
Black Caviar blev fuldt fortjent hyldet af den store tilskuereskare, der på denne dag var mødt frem for at se sprinteresset fra Australien. Løbet er tidligere beskrevet i Galop News.
Løbet kan ses her.
Black Caviar fik i november måned Cartier Sprinter Award.
CAMELOT
Qipco 2.000 Guineas
Samme dag som Frankel fik sit træningsarbejde på Newmarket Væddeløbsbane stillede Camelot til start i Qipco 2000 Guineas om eftermiddagen. Med Joseph O’Brian i sadlen blev det til en kneben sejr til Camelot. Efter Camelot havde ligget i den sidste del, af den del af feltet der havde valgt at løbe ved tribunesiden, skød han frem blandt venner og fjender, og da manglede mindre end 200 meter af løbet, lå Camelot i spids med French Fifteen (FR) hårdt truende, men det lykkes Camelot med Joseph O’Brien at bjærge sejren i land.
Løbet kan ses her.
Resultat (de fem første i mål):
| Plac. | Afst. I mål | Hest | Træner | Alder | Vægt | Jockey |
| 1. | Camelot | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J P O’Brien | |
| 2. | nk | French Fifteen (FR) | N Clement | 3 | 9-0 | O Peslier |
| 3 | 2¼ | Hermival (IRE) | M Delzangles | 3 | 9-0 | G Benoist |
| 4 | 1¼ | Trumpet Major (IRE) | R Hannon | 3 | 9-0 | R Hughes |
Investec Derby

Herefter gik turen til Epsom Derby den 2. juni. Det var det mindste felt i over 100 år, på kun 9 heste, der sprang af, da portene åbnede sig. ASTROLOGY (IRE), fra A P O’Brien stald, lagde sig straks i spidsen. Joseph O’Brien havde CAMELOT placeret udvendigt næstsidst i feltet. Denne placering holdt indtil der var 500 meter tilbage, hvorefter parret rykkede frem, og da der manglede 200 meter havde CAMELOT indhentet staldkammeraten, og under stor jubel fra over 100.000 tilskuere vandt han en fem længders sejr.
Løbet kan ses her.

Licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic
Vinderen ejes af Mr. D. Smith, Mrs. J. Magnier, Mr. M. Tab.
Løbet kan ses her.
Resultat:
| Plac. | Afst. i mål | Hest | Vægt | Jockey | Træner | Alder |
| 1 | Camelot | 9-0 | J P O’Brien | A P O’Brien | 3 | |
| 2 | 5 | Main Sequence (USA) | 9-0 | T E Durcan | D R Lanigan | 3 |
| 3 | s.h | Astrology (IRE) | 9-0 | R L Moore | A P O’Brien | 3 |
| 4 | 6 | Thought Worthy (USA) | 9-0 | William Buick | J H M Gosden | 3 |
| 5 | 2 | Mickdaam (IRE) | 9-0 | P Hanagan | R A Fahey | 3 |
| 6 | ½ | Bonfire | 9-0 | J Fortune | A M Balding | 3 |
| 7 | ½ | Minimise Risk | 9-0 | J P Spencer | A M Balding | 3 |
| 8 | 2 | Rugged Cross | 9-0 | Dane O’Neill | H Candy | 3 |
| 9 | 3½ | Cavaleiro (IRE) | 9-0 | Hayley Turner | M P Tregoning | 3 |
Irish Derby
Lørdag eftermiddag den 30. juni vandt Aidan P O’Brien trænet Camelot sit andet derby, da han strøg i mål i Irish Derby på Curragh Racecourse. Hermed blev han også tredobbelt klassisk vinder, to derbysejre og sejr i 2000 Guineas. Det var også rekord for Aidan P O’Brien, der tog sit syvende Irish Derby på stribe, og hans tiende i alt. Sønnen Joseph red Camelot til sejr foran Born To Sea og Light Heavy. Som tilfældet var i The Derby, var årets irske derbyfelt også ualmindelig lille med kun fem startende.
Løbet kan ses her.
Resultat:
| Plac. | Afst. i mål | Hest | Træner | Alder | Vægt | Jockey |
| 1. | Camelot | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J P O’Brien | |
| 2. | 2 | Born To Sea (IRE) | J M Oxx | 3 | 9-0 b | J P Murtagh |
| 3. | 9 | Light Heavy (IRE) | J S Bolger | 3 | 9-0 pt | K J Manning |
| 4. | 7½ | Akeed Mofeed | J M Oxx | 3 | 9-0 | William Buick |
| 5. | 33 | Astrology (IRE) | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J A Heffernan |
St. Leger
Den 15. september fandt årets sidste klassiske løb, St. Leger, sted på Doncaster Racecourse. Camelot havde vundet de to første ben i Triplen, og stod med chance for at skrive historie ved at vinde St. Leger. Men England fik ikke den længe ventede Triple Crown vinder, da Camelot blev slået til andenplads af Godolphins Encke med Mickael Barzalona i sadlen, til skuffelse for mange af de 30.000 tilskuere, der var kommet for at se, at der blev skrevet historie denne eftermiddag. Kun 3/4 længde skilte Camelot fra sejren. Encke trænes af M Al Zarooni.
Resultat (for de fire første i mål):
| Plac. | Afst. i mål | Hest | Træner | Alder | Vægt | Jockey |
| 1. | Encke (USA) | M Al Zarooni | 3 | 9-0 | M Barzalona | |
| 2. | ¾ | Camelot | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J P O’Brien |
| 3. | 3 | Michelangelo | J H M Gosden | 3 | 9-0 | L Dettori |
| 4. | 1½ | Ursa Major (IRE) | T Carmody | 3 | 9-0 | J P Murtagh |
Løbet kan ses her.
ØVRIGE 3-ÅRIGE HESTE
Qipco 1.000 Guineas Stakes
Søndag den 6. maj tog Aidan P O’Neal sit andet klassiske løb i denne weekend, da outsideren Homecoming Queen med Ryan Moore vandt Qipco 1.000 Guineas. Homecoming Queen(IRE) sprang hurtigt af og havde hurtigt 2 længders føring, og tættere kom feltet aldrig. Med 400 meter tilbage accelererede hun og udbyggede føringen resten af løbet.
Løbet kan ses her.
Resultat (for de fire første i mål):
| Plac. | Afst. I mål | Hest | Træner | Alder | Vægt | Jockey |
| 1st | Homecoming Queen (IRE) | A P O’Brien | 3 | 9-0 | R L Moore | |
| 2nd | 9 | Starscope | J H M Gosden | 3 | 9-0 h | J Fortune |
| 3rd | 1 | Maybe (IRE) | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J P O’Brien |
| 4th | ¾ | The Fugue | J H M Gosden | 3 | 9-0 | William Buick |
Investec Oaks
Den 1. juni tog Aidan P O’Neal sin tredje klassiske sejr, da overraskelsen Was med J A Seamie Heffernan i sadlen vandt Epsom Oaks knebent foran en godt afsluttende Shirocco Star med favoriten The Fugue yderligere en halv længde bag. Sejren var Seamie Heffernan første i Epsom Oaks.
Løbet kan ses her.
Resultat (de fire første i mål):
| Plac. | Afst. i mål | Hest | Træner | Alder | Vægt | Jockey |
| 1. | Was (IRE) | A P O’Brien | 3 | 9-0 | J A Heffernan | |
| 2. | nk | Shirocco Star | H Morrison | 3 | 9-0 | D Holland |
| 3. | ½ | The Fugue | J H M Gosden | 3 | 9-0 | William Buick |
| 4. | 1 | Vow | W J Haggas | 3 | 9-0 | J P Murtagh |
ØVRIGE ÆLDRE HESTE
Både Aidan P O’Neal trænet Excelebration(IRE) og Nathaniel(IRE) trænet af John Gosden havde en flot sæson. Excelebration(IRE), den evige toer til Frankel, vandt i august måned, efter to andenpladser til Frankel, Prix Jacques Le Marois (Gr. 1) på Deauville. Det blev yderligere til sejr i Queen Elizabeth II Stakes (Gr. I) den 20. oktober på Ascot. Excelebration(IRE) sluttede sæsonen som den næsthøjest rated med 130.
Nathaniel(IRE) med Willam Buick vandt Eclipse Stakes over 2000 meter på Sandown Park, og sluttede anden i King George til Danedream(GER) blot fjorten dage efter Eclipse Stakes.
Championater i UK:
Trænerchampionat: John Gosden
Jockeychampionat: Richard Hughes
Championater i Irland:
Trænerchampionat: Aidan P. O’Brien
Jockeychampionat: Joseph P. O’Brien
FRANKRIG
Poule d’Essai des Pouliches og Poule d’Essai des Poulains
I midten af maj måned var det de 3-åriges første rigtige styrkeprøve: Poule d’Essai des Pouliches, af og til betegnet som French 1.000 og Poule d’Essai des Poulains som French 2.000. Begge løb er gruppe 1 – løb med distancen 1.600 meter, og er for henholdsvis hopper og hingste. Favoritten Beauty Parlour (GB) med Cristophe Soumillon i sadlen svigtede ikke tilhængerne og vandt Poule d’Essai des Pouliches, hvilket var hendes fjerde sejr på stribe. Sejren var dog ikke i hus førend efter hård modstand fra A P O’Neal trænet Up (IRE), der kun var slået med en længde.

Beauty Parlour – afstamning
| Deep Impact | Sunday Silence | Halo |
| Wishing Well | ||
| Wind In Her Hair | Alzao | |
| Burghclere | ||
| Bastet | Giant’s Causeway | Storm Cat |
| Mariah’s Storm | ||
| Benediction | Day Is Done | |
| Cathedra |
Poule d’Essai des Poulains
Årets Poule d’Essai des Poulains var et fantastisk væddeløb med seks heste inden for en halv længde, da de passerede målstregen. Vinder blev Francois Rohaut trænet Lucayan med Stéphane Pasquier i sadlen. Sejren var med mindst mulige margin. Det var femte gang i træk, at det var en fransktrænet hest, der trak sig sejrrigt ud af løbet. Favoritten Dabirsim sluttede på sjettepladsen. Vinderen ejes af A. Mouknass/Pandora Stud LLC.

Resultat for de fire første i mål i Poule d’Essai des Poulains :
| Plac. | Afst. | Hest | Vægt | Jockey | Træner |
Alder |
|---|---|---|---|---|---|---|
|
1 |
Lucayan (FR) | 9-2 | S Pasquier | Francois Rohaut |
3 |
|
|
2 |
nk |
Veneto (FR) | 9-2 | T Thulliez | B De Montzey |
3 |
|
3 |
nk |
Furner’s Green (IRE) | 9-2 | J P O’Brien | A P O’Brien |
3 |
|
4 |
Amaron | 9-2 | D Bonilla | A Lowe |
3 |
Løbet kan ses her.
Tidligere artikel om Poule d’Essai des Pouliches og Poule d’Essai des Poulains kan læses her.
Prix de Diane
I midten af juni måned afholdes det 2.100 meter PRIX DE DIANE LONGINES GROUPE I på CHANTILLY, ofte kaldet det Franske Oaks. Vinderen af Poule d’Essai des Pouliches(Gr. 1) Beauty Parlour (GB) sluttede anden slået med 3/4 længde af Valyra(GB).
Løbet kan ses her.
I slutningen af august måned fik Valyra(GB) desværre en fraktur i hendes lårben i forbindelse med træning i Deauville, og blev på grund af skadens omfang aflivet. Valyra(GB) havde indtil da vundet sine tre starter.
Prix Du Jockey Club
Det lykkedes ikke træner Aidan O’Brien og sønnen Joseph O’Brien at gentage triumfen fra Investec Derby, da de stillede til start med Imperial Monarch(IRL) i Prix du Jockey Club pendanten til Epsom Derby. Den noget upåagtede Saonois(FR) vandt med en 3/4 længde foran Andre Faber trænet Saint Baudolino(IRE). Vinderen var trænet af J.P.Gauvin, og blev redet til sejr af Antoine Hamelin. Den i USA opdrættede Nutello(USA) endte på en tredjeplads.
Løbet kan ses her.
Prix de l’Arc de Triomphe
Den første søndag i oktober måned var det l’Arc-dag. Prix de l’Arc de Triomphe (Gr. 1) over 2.400 meter, som løbes på Longchamp, er et af Europas mest prestigefyldte galopløb, som altid tiltrækker de bedste heste fra Europa. Også dette års udgave var ingen undtagelse. Løbet havde en samlet præmiesum på €4.000.000 med €2.285.600 til vinderen. I år måtte sidste års vinder Danedream(GER) desværre undværes på grund af karantænen for heste ved Køln væddeløbsbane, men både Investec Derby-vinderen Camelot og Orfevre(JPN) var på plads i startboksen.
Favoritten Orfevre(JPN) lå blandt de sidste, da feltet gik ind på opløbet, på det tidspunkt lå Solemia blandt de førende, men med 300 meter tilbage var Orfevre(JPN) fremme ved fronten, og på vej forbi. Ved 200 meter tilbage førte Orfevre(JPN), og det så ud som om, det skulle blive japansk sejr. Solemia ville det dog anderledes, og med kun 100 meter tilbage begyndte Orfevre(JPN) at hænge, men førte dog stadig ved 50 meter til stregen. Kort før mål havde overraskelsen indhentet favoritten Orfevre(JPN), og var et hoved foran da de passerede mål. Sejren var 39-årige Peslier’s fjerde sejr i Prix De l’Arc, sidste sejr var i 1998. Vinderen ejes af Wertheimer brødrene og trænes af Carlos Laffon-Parias.

Se løbet her.
Solemia – Afstamning
| Poliglote | Sadler’s Wells | Northern Dancer |
| Fairy Bridge | ||
| Alexandrie | Val De L’orne | |
| Apachee | ||
| Brooklyn’s Dance | Shirley Heights | Mill Reef |
| Hardiemma | ||
| Vallee Dansante | Lyphard | |
| Green Valley |
CIRRUS DES AIGLES(FR)
Også seksårige Cirrus Des Aigles(FR) havde en flot sæson med tre gruppe-1 sejre og to andenpladser, heraf den ene til Frankel. Cirrus Des Aigles(FR) sluttede året med en rating på 130, sammen med Excelebration(IRE), den næsthøjeste i verden.
Championater:
Trænerchampion Andre Fabre
Jockeychampion Christophe Soumillion
USA
Kentucky Derby og Preakness Stakes
Blandt de 3-årige var I’ll Have Another, Union Rags, Bodemeister og Little Mike de dominerende. I’ll Have Another vandt noget overraskende både det 138. Kentucky Derby og det 137. Preakness Stakes. Begge gange var det Bodemeister, der måtte lide den tort at blive fanget kort før mål. I Kentucky Derby fangede I’ll Have Another favoritten Bodemeister 100 meter før mål og sikrede sig sejren foran et rekordstort publikum. Også Preakness Stakes, på Pimlico banen i Baltimore, Maryland havde et rekordstort publikum på 121.309. Bodemeister holdt næsten helt til mål, og var denne gang kun slået med en nakke.
Video af Kentucky Derby kan ses her.
Samlet resultat kan ses her.
Video af Preakness Stakes kan ses her.
Belmont stakes
Både I’ll Have Another og Bodemeister havde meldt fra, og med I’ll Have Another´s afbud forsvandt samtidigt også muligheden for at kåre en Triple Crown vinder i 2012. Det 144. Belmont Stakes (Gr. I) over 2.400 meter blev først afgjort i sidste galopspring da Union Rags fangede Paynter, der havde ført løbet fra start.
Union Rags trænes af Michael R. Matz, og blev redet til sejr af John R. Velazquez. Vinderiden blev på 2 min.30.42 sek. Løbet kan ses her.
Tidligere artikler i Galop News kan ses her:
Arlington Million.
I år var det 30. gang at Arlington Million blev afviklet. Amerikanske Little Mike førte fra første galopspring til målet var passeret. Dale L Romans træner vinderen. Han vandt i 2011 Preaknesss Stakes med Shackleford. Little Mike ejes af Priscilla Vaccarezza.
Løbet kan ses her.
Løbet er tidligere omtalt i Galop News
Breeders Cup
Ian R. Wilkes trænet Fort Larned med B. Hernandez i sadlen vandt Breeders Cup Classic efter en føring fra start til mål på på Santa Anita Væddeløbsbane. Løbet blev et spændende opgør med Mucho Macho Man redet af Mike Smith. Kæmpefavoritten Game On Dude endte på en syvendeplads. Der var $2.7 million for førstepladsen. Vinderen ejes og er opdrættet af Janis R. Whitham.
Det spændende løb kan ses her.
Breeders Cup er tidligere omtalt her. / her.
Championater:
Trænerchampion Todd A. Fletcher
Jockeychampion Ramon a. Dominquez
TYSKLAND
Forrige års Prix de l’Arc vinder Danedream og 3-årige Pastorius var begge med til at præge tysk væddeløbssport i 2012.
DANEDREAM(GER)
Danedream årsdebuterede den 20. maj i Grosser Preis der Badischen Unternehmen i Baden-Baden. Det blev til en 3/4 længdes sejr over en god bekendt af Klampenborgs publikum Ovambo Queen. Herefter gik turen til Saint Cloud banen i Paris, hvor hun forsøgte sig i Grand Prix de Saint-Cloudet Gr. 1 løb over 2400 meter. Det blev til en skuffende fjerde og sidsteplads.
Løbet kan ses her.
Oprejsningen kom i hendes næsten start, hvor turen gik over Kanalen til King George VI and Queen Elizabeth Stakespå Ascot. Et felt der næsten bestod af lutter gruppe-1 vindere. Det blev til en medrivende duel, mellem John Gosden trænet Nathaniel redet af William Buick og Danedream redet af Anders Starke, hvor det lykkedes hende at få næsen forrest.
Se løbet her.
Tilbage i Tyskland var hendes næste start i Grosser Preis von Baden,hvor også årets vinder og runner up i det Tyske Derby Pastorius og Novellist deltog. Det blev til endnu en sejr, og atter engang med Ovambo Queen på andenpladsen.
Herefter blev Danedream stoppet for resten af sæsonen på grund af interneringen af hestene ved Kölns Væddeløbsbane. Interneringen var iværksat efter at det var konstateret, at en hest her havde sygdommen equine infectious anaemia (EIA).
I følge galopponline.de har ejeren Teruya Yoshida besluttet, at Danedream skal overgå til avlen, og føres til Frankel.

Licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 Generic
Deutsches Derby
Det 143. Deutsches Derby blev afgjort på Hamburger Horn den 1. juli måned. Overraskelsen Pastorius henviste favoritten Novellist til andenpladsen med en 1/2 længde. Dette blev træner Mario Hofer og jockeyen Terence Hellier første derbysejr efter at have været lige ved mange gange.
Løbet kan ses her.
Pastorius – afstamning
| Soldier Hollow | In The Wings | Sadler’s Wells |
| High Hawk | ||
| Island Race | Common Grounds | |
| Lake Isle | ||
| Princess Li | Monsun | Konigsstuhl |
| Mosella | ||
| Princess Dancer | Suave Dancer | |
| Princess Nana |
Championater:
Trænerchampion R. Dzubasz
Jockeychampion A. Starke
Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar