Dannebrog

Tilbageblik på 2014 galopsæsonen i Danmark, del 1 – Klampenborg Galopbane

Udsigt mod bygning-  vægt og jockeyrum. FOTO: © Galop News
Udsigt mod bygning- vægt og jockeyrum.
FOTO: © Galop News

KLAMPENBORG

De nye omgivelser på Klampenborg

Ved en gennemgang af året på Klampenborg Galopbane kommer man ikke udenom at omtale den forandring, der er sket med de arealer, vi som tilskuere opholder os i på en løbsdag.

I begyndelsen af året overtog et norsk-dansk syndikat Klampenborg Galopbane, og satte kort tid efter en række anlægsarbejder på udenomsarealerne i gang. Syndikatets ambiøse mål var at klatre op i ”førstedivision”. En måneds tid før års-premieren havde vi været på Klampenborg og smugkigget, og der var også sket en hel række forbedringer. Det var derfor med spænding, at man begav sig til galoppremieren på Klampenborg den 26. april. Var det lykkes at få alt klappet og klart til premieren. Det der mødte de mange tilskuere ved premieren var et klart løft af dele af udenomsarealerne. Banen var på mange måder forskønnet. Der er dog stadigvæk plads til forbedringer, førend banen rykker op i ”førstedivision”.

De firbenede

Vi bringer her et begrænset udpluk fra årets løbsdage, og har valgt at dele tilbageblikket op i følgende kategorier: De ældre heste, de 3-årige (2014 derby-årgangen) samt de yngste, 2-åringerne. Vi slutter artiklen af med en omtale af de forskellige championater på Klampenborg.

De ældre heste

Allerede på åbningsdagen var der storløb på programmet. DANSK JOCKEY CLUB CUP (L) over 1.600 meter var Skandinaviens første storløb, og det havde da også trukket en række deltagere fra både Norge og Sverige. Hjemmebanen var repræsenteret ved JUBILANCE, FINN IND AGAIN og PINOCCHIO.

BANK OF BURDEN(USA) gentog succesen fra sidste år og sejrede. Bedste danske bud var ikke overraskende JUBILANCE, fra Bent Olsen’s stald, der sluttede anden, 1 1/2 længde efter.

Bank Of Burden med Per-Anders Gråberg vinder Dans Jockey Club Cup(L) den 26. april 2014 på Klampenborg. FOTO: Galop News.
Bank Of Burden med Per-Anders Gråberg vinder Dans Jockey Club Cup(L) den 26. april 2014 på Klampenborg.
FOTO: Galop News.

Sejren i Skandinaviens første storløb til BANK OF BURDEN(USA) skulle sidenhen vise sig ikke at blive den eneste storløbssejr til den nu 7-årige fuks, men derimod indledningen på en af hans bedste sæsoner.

Løbet kan ses her.

Den 3. maj årsdebuterede Lone Kaj Nielsen’s FALCONET, en af Klampenborgs nu ældre topheste, og gjorde kort proces i dagens hovedløb Bank Of Burden Handicap over 1600 meter. Han var en overlegen vinder foran FOOTSTEPSOFSPRING (FR) og MALTHO, begge fra Bettina Andersen.

IRISH DAY-dagen den 31 maj havde sprinterne hovedrollen. Desværre var det kun et lille felt på seks heste, der stillede til start i Klampenborgs Store Sprint, der i år var lavet om til et handicap. Her tog de to Bent Olsen trænede heste, LIBER og gamle MASTER CHEF(IRE), henholdsvis første og andenpladsen.

Løbet kan ses her.

 

I slutningen af juni stod der SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP på programmet, vores eneste gruppeløb et Gruppe 3-løb. Her mødtes toppen fra hele Skandinavien. Fra Sverige kom kvartetten HURRICANE RED (IRE), BERLING (IRE), FREE HOUSE (GB) og LINDENTHALER (GER). Fra Norge kom BANK OF BURDEN (USA), WITHOUT FEAR(FR), FEARLESS HUNTER (GER). Det var to skræmmende kvartetter de to danske deltagere JUBILANCE og 3-årige STUBBS var oppe imod. Det blev endnu engang Niels Petersen ‘s to, WITHOUT FEAR(FR) og BANK OF BURDEN (USA) som dominerede. I modsætning til i DANSK JOCKEY CLUB CUP var det nu WITHOUT FEAR(FR) der sluttede øverst på “pallen” 2 længder foran BANK OF BURDEN (USA). Bedst fra Klampenborg var STUBBS med en femteplads. JUBILANCE sluttede på syvendepladsen. Der var 300.000 i førstepræmie.

Samme dag henviste FALCONET, med Jacob Johansen, den skandinavisk debuterende WENTWORTH (IRE) med det frygtindgydende handicap på 93 til tredjepladsen i det 1600 meter Härkila Copenhagen Golden Mile. WENTWORTH (IRE)‘s staldkammerat MALTHO sluttede anden.

 

På derby-dagen havde det 1800 meter POKALLØB (L) samlet et stærkt felt på 7 heste. Fire fra Norge mod Klampenborg’s tre. WENTWORTH (IRE) havde nu prøvet Klampenborg, og vandt en ganske nem 4 længders sejr, og henviste de to fra Bent Olsen JUBILANCE, og hans besejrer fra GOLDEN MILE-løbet FALCONET til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

 

Den 20. september var FALCONET igen på færde, da han for andet år i træk vandt Skandinavisk Grand Prix. Sejren var overlegen med 2 længder foran CALL OF DUTY.

 

På ST. LEGER-dagen var der også SCEPTRE STAKES på programmet. Her blev det til sejr til ZARZUELA, trænet af Niels Petersen og med Per-Anders Gråberg i sadlen.

 

En af de ældre heste der gjorde det virkelig godt i 2014 var syvårige  FOOTSTEPSOFSPRING (FR), der ejes og trænes af Bettina Andersen. Det blev til hele fem sejre i 2014, og to andenpladser i 9 starter på Klampenborg. Det medførte, at FOOTSTEPSOFSPRING (FR) forbedrede sit formtal fra 74 ved sæsonstart til 85 ved sæsonslut. Ulrikke Nielsen var hans faste partner i de fleste af hans starter, og sejrede da også med ham fire gange.

——————————————————————————————————————-

3-åringerne

På åbningsdagen var der Skandinaviens debut til to meget interessante 3-årige importer WILSHIRE BOULEVARD (IRE) og FRIENDSHIP (IRE). Championtræneren Aidan O’Brien havde tidligere stået for deres 2-års sæson, men efter Flemming Velin havde erhvervet dem, havde Bettina Andersen stået som træner. De havde fået så høje formtal som 96 og 94, hvilket var lidt af særsyn på Klampenborg, når det drejer sig heste i starten af deres 3-årssæson.FRIENDSHIP (IRE) slog staldkammeraten WILSHIRE BOULEVARD (IRE) med 1/2 længde. TATTOO AWAY (IRE), der stod med formtal 72, sluttede tredje kun slået med yderlige 1/2 længde.

 

Lørdag den 3. maj fik en anden spændende import, HOKU (IRE) sin skandinaviensdebut, og imponerede med en overlegen 5 længders sejr foran CONTIKI.

 

Årets første klassiske løb, MOWERINA løb, var på programmet den 24. maj. Løbet blev sikkert vundet af den af Bent Olsen trænet MISS TIFFANY med Oliver Wilson på ryggen.

 

Den 21. juni var der igen storløb for de 3-årige. DANSK 2000 GUINEAS (tidligere Dansk Forårsløb) over 1.600 meter. Søren Jensen havde tre heste til start i det 9 hestes store felt. Det blev da også den Søren Jensen trænede, og den Stald Seaside ejede HARBOUR LIGHT, der sejrede overlegent. Efter den overlegne sejr fik HARBOUR LIGHT mange tilhængere op mod derbyet.

Løbet kan ses her.

 

Den 29. juni vandt STRADIVARUS en meriterende 4 1/2 længders sejr i DERBY TESTEN over 2200 meter, og regnedes herefter som en af favoritterne til Derby ‘et.

 

Den 12. juli var der Derby Trial Stakes . Her gav 1. og 2-pladsen adgang til Dansk Derby. Flere svenske trænere havde fleste heste med for at prøve banen af. Det blev til et forrygende flot opgør mellem DAVICII og JUNGLELAND, som DAVICII trak sig ud af som vinder. 

Det spændende opløb kan ses her.

 

Dansk Derby 2014

Søndag den 3. august var det tid for de 3-åriges største løb Dansk Derby. Fjorten heste stod parate i startboksene på denne hede solskinsdag. Favorit var STRADIVARIUS, skarpt fulgt af DAVICII og med HARBOUR LIGHT som fjerdefavorit.

Det blev til endnu en storsejr til Niels Petersen, og ejeren Stall Bonne Nuit, der kunne sætte 400.000 ind på kontoen.

Vinderen af Dansk Derby 2014 Davicii med Rafael Schistl samt kredsen bag. Den 3. august 2014 på Klampenborg. FOTO: © Galop News.
Vinderen af Dansk Derby 2014 Davicii med Rafael Schistl samt kredsen bag. Den 3. august 2014 på Klampenborg.
FOTO: © Galop News.

Resultat:

Nr. Prg. Hest Jockey Kg(Hcp) Tid Odds

1

5

Davicii(GB) Rafael Schistl

59(80)

2.26,1

5,84

2

6

Stradivarius Nicolaj Stott

59(83)

2.26,6

20 *

3

11

Harbour Light Kevin Stott

57,5(83)

2.26,7

75

4

8

All Quest Valmir De Azeredo

59(77)

2.26,8

919

5

10

The Seducer Carlos Lopez

57,5(80)

2.27,2

133

6

9

Contiki Jacob Johansen

57,5(75)

2.27,6

445

7

14

Jungleland George Baker

59(79)

2.27,8

71

8

1

Half Prince Marcos Robaldo

59(77)

2.28,2

253

9

2

Frank Lloyd Wright(SWE) Per-Anders Gråberg

57,5(79)

2.28,4

247

10

7

Kingsbridge Oliver Wilson

57,5(78)

2.28,8

215

11

3

Hongkong Star(SWE) Louis-Philippe Beuze

59(79)

2.28,9

562

12

4

Philadelfia(SWE) Rafael De Oliveira

59(80)

2.28,9

703

13

12

Wellington Elione Shaves

59(78)

2.29,0

462

14

13

Transsylvania Manuel Santos

57,5(77)

2.32,7

244

Afstanden i mål var vundet let med 3 længder-hals-1/2-2-2-1-2-3/4-3-1/2-hoved-1/2-mange længder.

Baneforhold: let

Afgørelsen i LARCH ÆRESPRÆMIE bød på en medrivende opløbskamp. Brødrene Marc og Nicolaj Stott’s lillebror Kevin Stott red en flot finish med Susanne Johansen’s LILLEBROR og henviste SAZERAC og Carlos Lopez til andenpladsen. Favoritten MISS TIFFANY sluttede tredje.

LILLEBROR vinder Løb. 6. Larch Ærespræmie på Klampenborg d. 2014-07-03.  FOTO: © Galop News.
LILLEBROR vinder Løb. 6. Larch Ærespræmie på Klampenborg d. 2014-07-03. FOTO: © Galop News.

DANSK DERBY CONSOLATION blev noget overraskende vundet af GENTLEMAN JACK 1 1/2 længde foran MAMUT CARL RAS.      

Bent Olsens lovende import HOKU stillede til start i MINGUS FAWZIA STAKES med en sejr i LANWADES STUD STAKES (L) på Øvrevoll i bagagen. Det blev da også til sejr til HOKU, som vandt sikkert 1/2 længde foran ANNABODA.

Den 7. september var det damernes dag på Klampenborg, og dermed også Dansk Oaks. INAYA(GB) med Dina Danekilde løb af med sejren efter kamp, 1/2 længde foran CANDYFLOSS fra Søren Jensen ‘s stald.

Søren Jensen trænede heste tog både anden-, tredje- og fjerdepladsen med CANDYFLOSSHARBOUR LIGHT og STERLING HIGH. Søren Jensen ‘s fjerde hest CONTIKI sluttede sjette.

Løbet kan ses her.

Vinderen af Dansk Oaks 2014 Inaya (GB) med Dina Danekilde. Den 7. september 2014 på Klampenborg. FOTO: © Galop News
Vinderen af Dansk Oaks 2014 Inaya (GB) med Dina Danekilde. Den 7. september 2014 på Klampenborg.
FOTO: © Galop News

Samme dag blev forberedelsesløbet for Dansk St. Leger, TRIAL-udgaven afviklet. Det blev til en sikker sejr for den Jydske Derby-vinder ALL QUEST fra Lone Bager foran MAMUT CARL RAS trænet af Bettina Andersen, og CONSOLATION-vinderen GENTLEMAN JACK samt KINGSBRIDE.

ALL QUEST i vindercirklen efter sejr i DANSK ST. LEGER TRIAL, Klampenborg den 7. september 2014. FOTO: © Galop News
ALL QUEST i vindercirklen efter sejr i DANSK ST. LEGER TRIAL, Klampenborg den 7. september 2014.
FOTO: © Galop News

Den 27. september gjaldt det årets sidste klassiske løb DANSK ST. LEGER over 2800 meter. Vinderen af TRIAL-udgaven, ALL QUEST havde man meldt i den norske udgave af løbet, så nu blev det et opgør mellem OAKS-vinderen INAYA(GB) og toeren i DANSK DERBY STRADIVARIUS. INAYA(GB), denne gang med Jacob Johansen, tog sin anden danske klassiske sejr. En let 3 længders sejr foran STRADIVARIUS, der efter derbyet havde haft Oliver Wilson som jockey.

ÅRETS KLASSISKE LØB

Klassiske løb Hest Træner Jockey Ejer Opdrætter
Mowerina MISS TIFFANY   FT 80 (80) Bent Olsen Oliver Wilson Christiansen Racing Stutteri Hjortebo
2.000 Guineas HARBOUR LIGHT FT 78 (83) Søren Jensen Nicolaj Stott Stald Seaside Stutteri Hjortebo
Dansk Derby DAVICII         TF 83 Niels Petersen Per-Anders Gråberg Stall Bonne Nuit

HorseNature KB

Dansk Oaks INAYA(GB)   TF 82 (83) Jessica Long Dina Danekilde Chess Racing Ab

Chess Racing AB

Dansk St. Leger INAYA(GB)TF 82 (83) Jessica Long Jacob Johansen Chess Racing Ab

Chess Racing AB

TF= Formtal ved sæsonafslutningen. (XX) årets højeste TF.

———————————————————————————————————————

2-åringerne

En måned efter premieredagen var der årets første 2-års løb, THE IRISH ROVER JUVENILE PREMIERE over 1100 meter. Et lille felt på seks heste. Årets første 2-års vinder blev ORKIDE (IRE) fra Vanja Sandrup’s stald.

Den 9. juni debuterede MANACOR fra Bent Olsen i det 1100 meter 2-Års Maidenserien løb. MANACOR viste allerede i sin debut flair for væddeløb, og vandt med overbevisende 6 længder foran MINUTY PRESTIGE fra Helle Christensen.

MANACOR med Manuel Santos vinder i sin debut. Den 9. juni på Klampenborg. FOTO: Galop News
MANACOR med Manuel Santos vinder i sin debut. Den 9. juni på Klampenborg.
FOTO: Galop News

 

Den 3. august, på derby-dagen, skulle de yngste ud i deres første større væddeløb, det var OPDRÆTNINGSLØB over 1200 meter med 100.000 i førstepræmie. Her skulle MANACOR forsvare sin status som ubejret i to starter. MANACOR med Manuel Santos i sadlen tog endnu en sejr, og henviste LAND’S END, fra Francisco Castro, med Elione Shaves up til andenpladsen 1/2 længde efter. Bent Olsen havde yderligere to heste i pengene, LEGIAL sluttede tredje og MY PEARL femte.

Den 7. september var der lagt op til en ny duel mellem de to kompetanter fra OPDRÆTNINGSLØB, da de mødtes i STUTTERI HJORTEBO AUKTIONSLØB over 1400 meter, med en samlet præmiesum på 350.000 for 2-årige danskopdrættede heste. Det blev en af de mest medrivende afslutninger på et 2-årsløb set længde. Tre tre heste hoved ved hoved kæmpede om sejren. Det blev favoritten MANACOR med Manuel Santos, der trak det længste strå og sejrede foran indvendige LAND’S END med Elione Chaves og udvendige CHINA SENCHA med Nicolaj Stott på tredjepladsen.

Løbet kan ses her.

Den 27. september var der igen storløb for de 2-årige. Dagens højest doteret løb var 2-åringernes DANSK KRITERIUM . Her fik CHINA SENCHA fra Vellinge-træneren Elisabeth Gautier ‘s stald revanche for sin tredjeplads i OPDRÆTNINGSLØB, hvor hun kom sent i en flot spurt ude ved rækværket. PULL IN CARLRAS fra Søren Jensen sluttede anden i mål.

Løbet kan ses  her.

 

Den 11. oktober debuterede STINGER, og aflagde maidentitlen uden besvær.

 

Den 25. oktober afvikledes de 2-åriges længste storløb Vinterfavoritternes Ærespræmie. Her blev STINGER ikke uventet vinder. Løbet var STINGERs andet, og vallakken havde nu to sejre. STINGER, der trænes af Hanne Bechmann og ejes af Stald Shaker, blev redet til sejr af Carlos Lopez. PULL IN CARLRAS sluttede igen anden 2 længder efter, og den ustartede ARBITRATION AWARD fra Søren Jensen sluttede tredje. Der var 100.000 i førstepræmie.

Løbet kan ses her.

Stinger med Carlos Lopez 2. løbs vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie 2014 på Klampenborg d. 2014-10-25.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Stinger med Carlos Lopez 2. løbs vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie 2014 på
Klampenborg d. 2014-10-25. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Både STINGER og MANACOR forsøgte sig i SVENSK KRITERIUM. Bedst gik det for førstnævnte, der sluttede anden slået med 1 3/4 længde af SHALALEE fra Wido Neuroth. MANACOR endte ottende i mål. STINGER afsluttede 2014 med en sjetteplads i SKÅNELANDLÖPNING.

 

FORMTAL: Heste i dansk træning på Klampenborg

De anførte TF tal er de aktuelle fra SportInfo.

Ældre heste

Importen WENTWORTH (IRE) sluttede i top med 95. JUBILANCE og FALCONET begge fra Bent Olsen’s stald sluttede med et formtal på henholdsvis 90 og 89.

3-årige heste

Her topper WILSHIRE BOULEVARD (IRE) med 95, FRIENDSHIP (IRE) med 92 og STUBBS(IRE) med 90, alle tre i træning hos Bettina Andersen. STRADIVARIUS med 81 fulgt af MISS TIFFANY med 80 og HARBOUR LIGHT 78. De to første er fra Søren Jensens stald, og de to sidste fra Olsen’s stald.

2-årige heste

STINGER fra Hanne Bechmann ‘s stald topper den danske TF-liste med 83. Det er 1 mere i formtal end sidste års top, hvor tre heste alle havde formtal på 82. MANACOR sluttede med formtal 77 det samme som PULL IN CARLRAS.

 

KLAMPENBORG CHAMPIONATERNE

Igen i år havde Bent Olsen forholdsvist tidligt afgjort trænerchampionatet til sin fordel. Det var femte år på stribe for Bent Olsen, en flot præstation.

Træner Bent Olsen og ejerer Lone Kaj-Nielsen klar til at modtage FLORA efter sejren. FOTO: © Galop News

Træner – statistik på Klampenborg Galopbane 2014

Øvr = øvrige præmieplaceringer. Upl = placeringer uden præmiepenge. Pr st = præmiepenge (inkl. bonus) per start.

Nr. Træner Antal starter 1 2 3 Øvr. Uplac. Præmiesum Vinder %
1 Bent Olsen 191 31 21 19 38 82 2.129.700  16,2
2 Niels petersen 21 7 1 1 6 6 1.314.100  33,3
3 Søren Jensen 103 7 17 23 23 33 1.279.800  6,8

 

Der var ikke den samme kamp om jockeychampionatet som i 2013, hvor det først blev afgjort den sidste løbsdag. Allerede midt på sommeren udbyggede Oliver Wilson sit forspring, et forspring der blev yderligere udbygget gennem den resterende del af sæsonen.

Oliver Wilson Champ 2014

Jockey – statistik på Klampenborg Galopbane 2014

Nr. Træner Antal starter 1 2 3 Øvr. Uplac. Præmiesum Vinder %
1 Oliver Wilson 127 28 23 11 36 29 1.451.200 22
2 Jacob Johansen 122 16 27 10 25 44 1.124.400 13,1
3 Elione Chaves 106 16 16 13 28 33 794.300 15,1

Lærlinge: Ulrikke Nielsen

Ulrikke Nielsen_FOOTSTEPSOFSPRING (FR)

Amatørtræner: Susanne Johansen

Træner Susanne Johansen i forbindelse med LILLEBROR vinder Løb. 6. Larch Ærespræmie på Klampenborg d. 2014-07-03.  FOTO: © Galop News.

Amatørrytter: Lea Olsen

Lea Olsen_med

Ejer: Stall Bonne Nuit

Opdrætter: Stutteri Hjortebo

 

Nærværende dækker kun et lille udsnit af de mange spændende løb, og flotte præstationer på turfen. Hvis man ønsker en nøjere gennemgang af de enkelte løbsdage, må vi henvise til artiklerne i GALOP NEWS.

2015

Vi slutter dette tilbageblik på galopåret 2014 på Klampenborg, med vores ønske for banen, et ønske om, at man vil være i stand til at udbygge den tilskuerfremgang, som også har været kendetegnet for 2014.

Godt Nytår!

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *