I den forløbne uge har der været løb på Jägersro onsdag den 30. november og  på Bro Park søndag den 4. november.

JÄGERSRO

Ikke alle dansktrænet heste var “taget på vinterferie”. I onsdags startede Flemming Poulsen to og Marc Stott og Søren Jensen hver en hest på Jägersro.

I dagens første løb, det 1200 meter GLENLIVET BRONS, sejrede Flemming Poulsen trænet FLOWER SPRING (USA). Med lærlingen Andreas Tapia Dalbark i sadlen på den seksårige vallak, vandt parret sikkert med 3/4 længde foran UP UP EUPHORIA (GB). Det var anden sejr i år i fem starter. Lone og Jens Westh er ejere af FLOWER SPRING (USA).

Flower Spring vinder med Andreas Tapia Dalbark løb nr. 1 på Jägersro 161130 Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Flower Spring vinder med Andreas Tapia Dalbark løb nr. 1 på Jägersro 161130
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

KING’S SON (DEN), ejet af Jens Andersen og trænet af Marc Stott, startede i dagens andet løb, MANOUSTIELÖPNING over 1200 meter, med en tredjeplads som resultat. Præmien for tredjepladsen var på 20.000. DARDENNE(NOR) fra Wido Neuroth sejrede sikkert med 1 1/4 længde. Jan-Erik Neuroth var i sadlen på vinderen, der er opdrættet af og ejes af Stall EOS. Der var 100.000 i førstepræmie.

Dardenne vinder med Jan-Erik Neuroth løb nr. 2 på Jägersro 161130 Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Dardenne vinder med Jan-Erik Neuroth løb nr. 2 på
Jägersro 161130
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

DAUREHØJ CARLRAS, som for nyligt var kåret som “Årets 2-åring” ved Klampenborg Awards, havde taget en tur over sundet for at forsøge sig i SKÅNELANDLÖPNING over 1730 meter. Det blev til en beskeden syvendeplads.  VICTOR KALEJS (USA), trænet af Roy Arne Kvisla, havde derimod langt mere at byde på, og sejrede let med 5 længder.

Victor Kalejs vinder med Per-Anders Gråberg løb nr. 4 på Jägersro 161130 Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Victor Kalejs vinder med Per-Anders Gråberg løb nr. 4 på Jägersro 161130
Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

FLEURIE, som var den sidste dansktrænet hest på denne næstsidste dag i år på  Jägersro, sluttede som femte ud af otte deltager i WHITE WEEKHANDICAP.

 

BRO PARK

I går søndag den 4. december var det årets sidste storløbsdag på BRO PARK. I SVENSK GALOPPS AUKTIONSLÖPNING var der hele 400.000 at kæmpe om. Niels Petersen trænet DANNY K, som havde Per-Anders Gråberg i sadlen, var kæmpe favorit. Parret skuffede heller ikke sine tilhængere, og vandt besnærende let med 5 længder. DANNY K har aldrig været ringere placeret end tredje i sine syv starter. En flot statistik. I indløbne penge er det blevet til ca. 618.000 (inklusiv hesteejerpræmier).

Danny K vinder med Per-Anders Gråberg 6. løb på Bro Park 161204 Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Danny K vinder med Per-Anders Gråberg  løb nr. 6 på
Bro Park 161204
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Danny K i vindercirkelen efter sejren i løb nr. 6 på Bro Park 161204 Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Danny K i vindercirkelen efter sejren i løb nr. 6 på
Bro Park 161204
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *