
FOTO: © Galop News
Galopsæsonen 2016 i Danmark er for længst slut, og de første kåringer af fire- og tobenede har fundet sted. Det er derfor tid til at bringe Galop News tilbageblik på galopåret 2016 i Danmark. Vi har igen i år valgt at fordele tilbageblikket over tre særskilte artikler. En for hver af banerne Klampenborg og Jydsk Væddeløbsbane, samt en fælles for NKI Racing Arena Aalborg og Fyens Væddeløbsbane.
KLAMPENBORG
Det er altid med stor spænding og forventning, at man går ind til en ny galopsæson. Findes der mon blandt de yngste en kommende stjerne. Er det endelig i år man får en virkelig stjerne, en som kan medvirke til at trække nye til sporten. Var 2016 så året hvor nogle af disse håb blev opfyldt, ja det vil vi se nærmere på i det følgende.
Første løbsdag var den 23. april, og de røde porte blev lukket i for 2016 den 6. november. En sæson, der omfattede 20 løbsdage. Der blev afviklet i alt 150 løb i 2016-sæsonen, hvilket svarer til 7 til 8 løb pr. løbsdag.
Vi bringer her et begrænset udpluk bestående af årets klassiske løb samt banens øvrige storløb. Tilbageblikket deles op i følgende kategorier: De ældre heste, de 3-årige samt de yngste, 2-åringerne. Vi slutter artiklen af med en omtale af de forskellige championater på Klampenborg.
DE ÆLDRE HESTE
I år var der rykket lidt om på rækkefølgen af storløbene for de ældre heste.
Dansk Jockey Club Cup
Årets første storløb for de ældre heste Dansk Jockey Club Cup, et listed-løb, var i år placeret i slutningen af maj måned, i modsætning til tidligere år, hvor det havde fundet sted på åbningsdagen.
Ni heste var til start. Bent Olsen og Jessica Long havde hver to, og fra Norge var Rune Haugen kommet med 2013 Norsk Derby-vinderen PROBABLY(IRE). Flemming Velin’s stortsatsende stald havde den mørkebrune GUERRE(USA) til start.
Spillerne havde mest tiltro til INAYA(GB) fra Jessica Long. Det var derfor en mindre overraskelse i spillet, da feltets højest handicappede GUERRE(USA) med Per-Anders Gråberg kunne sejre med 1 længde. Det var denne WAR FRONT søns fjerde start i Skandinavien. Toer i mål var PROBABLY(IRE), fra træner Rune Haugen. Carlos Lopez var i sadlen.
Vinderen kom fra træner Flemming Velin, og var ejet af Scanvet Stallions.

Klampenborg d. 2016-05-21. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Pokalløb(L)
Blot fjorten dage efter JOCKEY CLUB CUP, den 5. juni, var der påny et Listed-løb på programmet, DANSK HESTEFORSIKRING POKALLØB (L) over 1800 meter. Feltet bestod af en række af Skandinaviens topheste. Kæmpefavorit var Pramms-vinderen HURRICANE RED(IRE). Det blev derfor en mindre overraskelse, da sidste års vinder, FALCONET med Oliver Wilson, kunne gå forbi HURRICANE RED(IRE) med Jacob Johansen, og sejre. Vinderen kom fra Bent Olsen’s stald, og var Lone Kaj-Nielsen ejet.

Klampenborg d. 2016-06-05. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Scandinavien Open Championship
På den første dag i Derby-weekenden, den 6. august, var det eneste danske gruppeløb SCANDINAVIEN OPEN CHAMPIONSHIP (Gr. III) på programmet. Flere af deltagerne fra DANSK JOCKEY CLUB CUP var at finde i årets felt. Det var et helt igennem flot væddeløb, vi så denne eftermiddag på Klampenborg.

Klampenborg d. 2016-08-06. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Seks heste var i mål inden for en afstand på lidt over en længde. Kort før mål lå det til, at INIA(GB), med Nelson De Souza, skulle trække det længste strå, men udvendigt kom den norske derbyvinder fra 2015 QUARTERBACK(GER) med Jan-Erik Neuroth strygende, og der måtte målfoto til, førend QUARTERBACK(GER) kunne udråbes som vinder med næsen forrest.
QUARTERBACK(GER) fra træner Rune Haugen var ejet af Team Mk. INAI, trænet af Jessica Long, sluttede anden, og den gamle kæmpe BANK OF BURDEN(USA) sluttede tredje efter et fortrinligt løb. Det var karrierens sidste løb på Klampenborg for sidstnævnte.
Fawzia Stakes
På anden dagen i Derby-weekenden var der også storløb for de ældre klasse I hopper, FAWZIA STAKES over 1800 meter. Sikken et væddeløb det blev. Sidste års derbyvinder MANACOR gjorde sit til, at vi fik et så medrivende løb. Efter at have ført hele vejen blev hun slået med kortest mulige margin af en godt afsluttende RAY med Kevin Stott i sadlen. Der var også hård kamp om tredjepladsen mellem IMAGINE og ZARZUELA.
Træner Jessica Long og ejeren Chess Racing Ab ‘s havde en perfekt dag på Klampenborg. Forinden havde 4-årige SERGEL sejret.

Klampenborg d. 2016-08-07. Photo: Burt Seeger / US Photo.
SceptreStakes
Årets SCEPTRE STAKES over 2200 meter for 3-årige og ældre hopper, havde samlet et flot felt med deltagelse af både en Derbyvinder og to Oaks-vindere. Syv hopper, stod parate, da lågerne åbnedes. Jessica Long trænet INAYA (GB) var spillernes favorit. Det blev 3-årige ELEKTRA ART (IRE), fra træner Bent Olsen, der kunne sikre sig en sikker 2 længders sejr foran sin ældre medsøster, 5-årige INAYA (GB). Kæmpe præstation af 3-årige ELEKTRA ART (IRE) der havde forbedret sig start til start. Ejer var Jens Haugaard.

Skandinavisk Grand Prix
Årets sidste storløb for 3-årige og ældre heste, MR. TATTOFF SKANDINAVISK GRANDPRIX over distancen 1800 meter, fandt sted den 22. oktober. Det havde kun fristet deltager fra Klampenborg og Fyens Væddeløbsbane. Bent Olsen havde trioen CALL OF DUTY, FALCONET og EXQUIST, Hanne Bechmann STINGER, MONTE CARLO og THE KICKER og Marc Stott CAPTAIN MORGAN og DARK EAGLE til start. Feltets højest handicappede FALCONET var favorit, men det var ikke meget man så til ham, da løbet skulle afgøres. Derimod sørgede feltets tredjemindst spillede MONTE CARLO, med Jan-Erik Neuroth, for en stor overraskelse, da de kunne besejre CALL OF DUTY med 1/2 længde.
Sejren var MONTE CARLO‘s fjerde i år i syv forsøg. Ejerne var Bechmann, Arslev og Wikke.

FOTO: © Galop News
Toppen af de ældre heste
Den af de ældre heste, der har imponeret mest i år, har så afgjort været BROWNIE(FR). Ikke ved dens præstationer på Klampenborg hvor det blev til tre starter, men på Øvrevoll.
Den var tidligt på færde. Allerede på Klampenborgs åbningsdag den 23. april i et handicap, sluttede den anden efter CAPTAIN MORGAN. Det blev til yderligere to starter på Klampenborg. I Gentofte Kommunes Ærespræmie var han favorit, men sluttede som en skuffende sjette. Den 26. juni kom sejren. I Copenhagen Mile sluttede han som en sikker vinder, 1 1/2 længde foran MALTHO. Forinden havde BROWNIE(FR) været en tur over sundet, og prøvet kræfter med toppen i Skandinavien, HURRICANE RED, SILVER OCEAN(USA), AVON PEARL(GB) samt GIFTORM(USA), og sluttede lige uden for pengepræmierne som sjette, slået med 11 længder.
Inden turene til Øvrevoll, hvor han virkelig slog igennem, havde han et handicap på 88. Inden for halvanden måned sejrede han så i et listed-løb Polar Mile Cup og to Gr. 3-løb Polar Cup og Marit Sveaas Minneløp. Her slog han toppen i Skandinavien flere gange, og sluttede som den højest handicappede i Skandinavien med et tal på 95.
Også GUERRE gjorde det godt. Han fik en perfekt start på 2016 med sejr på hjemmebanen i Dansk Jockey Club Cup. Det blev til yderligere en sejr. På Bro Park i september måned vandt han en sikker sejr i Tattersalls Nickes Minneslöpning (L) foran så gode heste som SILVER OCEAN (USA) og GIFTORM (USA).
GUERRE endte sammen med QUARTERBACK (GER), fra træner Rune Haugen, lige efter BROWNIE med 94 i handicap.
Også FALKONET gjorde det pænt i 2016.
Det ser ganske lyst ud for 2017, hvad angår de ældre heste.
FORMTAL(aktuelt): Toppen af de ældre heste, der har startet på Klampenborg
Ældre heste:
BROWNIE 95
GUERRE 94
FIELDS OF ATHENRY (IRE) 94
QUARTERBACK (GER) 94
FALCONET 93
BANK OF BURDEN 93 (en start på KG)
BERLING(IRE) 92
OMAR BRADLEY (USA) 92
GIUSEPPE PIAZZI (IRE) 90
INAYA (GB) 89
JUBILANCE 88
STRADIVARIUS 88
MONTE CARLO 85
THE KICKER 85
MANACOR 81
DERBYÅRGANGEN (3-åringerne)
MISS VORDINGBORG blev årets første klassiske vinder.
Den 5. juni var det tid for årets første klassiske løb. Samme dag var der både CARL RAS MOWERINALØB og 2000 GUINEAS på programmet. I Mowerinaløbet sikrede træner Søren Jensen sig en dobbeltsejr. Efter målfoto kunne Birte Mülletz og Hilmer Petersen’s MISS VORDINGBORG, med Elione Shaves, udråbes til vinder foran staldveninden og kæmpefavoritten BEAFORT TWELVE, der havde Nicolaj Stott i sadlen. ELEKTRA ART (IRE) sluttede tredje.

Klampenborg d. 2016-06-05. Photo: Burt Seeger / US Photo.
2000 Guineas
Dagens andet klassiske løb BIRTE MÜLLERTZ ANTIKVITETER 2000 GUINEAS 2016 over 1600 meter havde SUSPICIUS MIND fra Niels Petersen som favorit fulgt af NO COMMENT fra Bent Olsen. Det blev en anden fra Bent Olsen ‘s stald, ALL OF NOTHING(SWE) ejet af Lone Kaj- Nielsen, som kunne smykke sig med titlen klassiskvinder. Sejren var på 1/2 længde. Der var hård kamp om anden-, tredje- og fjerdepladsen. SUSPICIUS MIND sluttede anden et hoved foran NO COMMENT.

Klampenborg d. 2016-06-05. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Derby Trial Stakes.
Den 15. juli var det sidste chance for at løse billet direkte til Hellerup Finans Dansk Derby 2016. En sejr i dagens HELLERUP FINANS DERBY TRIAL STAKES gav direkte adgang til løbet over alle løb. Det blev EFESOS, ejet af Odessa Racing Club og trænet af Marc Stott, som sikrede sig en plads i derbyfeltet efter en let 2 længders sejr foran Hallvard Soma trænet JUSTIN CASE(NORGE) med Carlos Lopez og BEAUTY AWARD med Shane Karlsson.

FOTO: © Galop News
.
DERBYDAGEN 2016
Inden selve derbyet var der to løb, HELLERUP FINANS DERBY CONSOLATION og HELLERUP FINANS LARCH ÆRESPRÆMIE for de 3-årige Skandinaviskopdrættede heste, der havde betalt mindst 8. forfeit til derbyet.
DERBY CONSOLATION
I HELLERUP FINANS DERBY CONSOLATION var Niels Petersen trænet QUEEN B favorit. Hun levede også op til denne værdighed, men det holdt hårdt. Hun skulle virkelig arbejde for havren, for at afvise en godt afsluttende CALL ME BACK (SWE), med Martin Rodriguez, fra Jägersro-træneren Hans Adielsson’s stald. En hals skilte de to. Det var indledningen til en stor dag for træner Niels Petersen, jockey Per-Anders Gråberg, ejerne 360 North Racing Ab, og Stutteri Hjortebo.

FOTO: © Galop News
LARCH ÆRESPRÆMIE
HELLERUP FINANS LARCH ÆRESPRÆMIE over 1600 meter havde 10 heste til start. Her fik vi en af dagens mest overlegne præstationer STEELGIRL CARLRAS, fra Bettina Andersen, med Oliver Wilson sejrede med 6 længder, og sikrede de 100.000 kr, der var i førstepræmie. Stald RAS ejer vinderen. Toer i mål var DANCING TIGRESS (SWE) fra Jessica Long.

FOTO: © Galop News
HELLERUP FINANS DANSK DERBY 2016.
Årets derby var placeret som dagens 9.løb. Den norskopdrættede LIFEOFBRYAN var favorit foran hjemmebanens deltager Søren Jensen trænet BEAUFORT TWELVE og SUSPICIOUS MIND fra Niels Petersen.
Det blev en sand triumf for Niels Petersen, der trænede både derbyvinderen SUSPICIOUS MIND og toeren i mål MARBOROUGH. SUSPICIOUS MIND, med vallakkens faste partner, Per-Anders Gråberg blev en usvigelig sikker vinder af HELLERUP FINANS DANSK DERBY 2016 7 længder foran MARBOROUGH, med Elione Shaves. Det var et meget opsplittet felt, der passerede stregen. Tredje var Hallvard Soma trænet LIFEOFBRYAN (NOR), med Carlos Lopez, 3 længder efter MARBOROUGH. Soma’s anden deltager JUSTIN CASE(NOR) passerede mål som fjerde, men blev efter protest rykket bag FIGTHER CARLRAS. EFESOS og BEAUFORT TWELVE sluttede sjette og syvende i mål.

FOTO: © Galop News

FOTO: © Galop News
SUSPICIOUS MIND (APPEL AU MAITRE (FR) – FLEUR EN FLEUR (FR)) var opdrættet af Stutteri Hjortebo. Ejerne 360 North Horse Racing Ab havde forinden også vundet HELLERUP FINANS DERBY CONSOLATION med QUEEN B.
DANSK OAKS
Årets næstsidste klassiske løb, DANSK OAKS, blev redet den 4. september på en regnfuld søndag. Der var 10 veltrimmede hopper i startboksene. ELEKTRA ART(IRE), der havde Elione Shaves i bøjlerne, spurtede til en let 1 1/2 længde foran Derby Consolation-vinderen QUEEN B. Ny flot sejr for træner Bent Olsen og ejer Jens Haugaard.

Klampenborg d. 2016-09-04. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Dansk St. Leger
Den 15. oktober afvikledes årets sidste klassiske løb DANSK ST. LEGER. Et løb der virkelig krævede stayeregenskaber med sin lange distance på 2800 meter. Blot syv heste var til start. Årets derbyvinder SUSPICIOUS MIND var kæmpefavorit, og han sluttede da også sin 3-årssæson med en ny overlegen sejr. Igen en i særklasse suveræn præstation. Syv længder foran de øvrige deltagere. Dette var den anden danske klassiske sejr for træner Niels Petersen, ejer 360 North Horse Racing AB og opdrætter Stutteri Hjortebo.

Klampenborg d. 2016-10-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Oversigt over årets klassiske løb
| LØB | HEST | JOCKEY | TRÆNER | EJER | OPDRÆTTER |
| Mowerinaløb | Miss Vordingborg | Elione Shaves | Søren Jensen | Hilmer Petersen og Birte Müllers | Hilmer Petersen |
| 2000 Guineas | All Of Nothing | Kevin Stott |
Bent Olsen | Lone Kaj-Nielsen |
SWE, Sverige |
| Dansk Derby | Suspicious Mind | Per-Anders Gråberg | Niels Petersen | 360 North Horse Racing AB | Stutteri Hjortebo |
| Dansk Oaks | Elektra Art | Elione Shaves |
Bent Olsen | Jens Haugaard |
IRE, Irland |
| Dansk St. Leger | Suspicious Mind | Per-Anders Gråberg | Niels Petersen | 360 North Horse Racing AB | Stutteri Hjortebo |
Indfriede de 3-årige så forventningerne?
Af de 3 årige som har været til start på Klampenborg skilte en sig klart ud. Det er SUSPICIOUS MIND. Den brune vallak holdt formen hele sæsonen igennem, vandt to klassiske løb, og var tæt på Triple Crown, men tabte kort i årets 2000 Guineas. Kun to ud af ni gange var han dårligere placeret end tredje, og indløb knap 1.5 mio. i sin 3-års sæson. SUSPICIOUS MIND kommer fra Niels Petersens stald på Jägersro. Han sluttede på et handicaptal på 88, og var den fjerdehøjest handicappede 3-åring i Skandinavien.
Af de dansktrænede heste gjorde ELEKTRA ART(IRE), fra Bent Olsen, det virkeligt godt. Hun sejrede i både Dansk- og Norsk Oaks. Den største præstation kom i SCEPTRE STAKES, hvor hun slog ældre heste. Hun sluttede med følgende flotte statistik: Fire første-, en anden- og to tredjepladser i otte starter. ELEKTRA ART sluttede på 87 i handicap. Et tal der gjorde, at ELEKTRA ART sluttede niende på listen over handicaptal.
BEAUFORT TWELVE, sidste års stjerne, sluttede anden i Mowerinaløbet, og sejrede midt i juni på BRO PARK i Jockeyklubbens 2000 Guineas 2016. I det danske derby var hun væk. Herefter sluttede hun med at vinde Breeders Prize Sprint på Øvrevoll. BEAUFORT TWELVE indløb over 0.5 mio i 2016, i løb op til og med milerdistancen.
CABANAC (GB) løb kun en enkelt gang i Danmark. Det var da han med Jacob Johansen på ryggen sejrede i Jydsk Derby 2016.
Den bedst placerede af de dansktrænet heste i Dansk Derby sluttede femte i mål. En placering der blev ændret til en fjerdeplads på grund af en trængning. Årgang 2013 i Danmark har nok ikke været den mest imponerende af slagsen, når man ser bort fra nogle enkelte, og kan ikke karakteriseres som en top årgang. De som efterlod det største indtryk af de dansktrænet 3-årige var hopperne ELEKTRA ART(IRE) og BEAUFORT TWELVE.
FORMTAL(aktuelle): Toppen af de 3-årige heste, der har startet i Danmark
3-åringerne
SUSPICIOUS MIND 88 (trænet i Sverige)
ELEKTRA ART 87
CABANAC (GB) 85
BEAUFORT TWELVE 84
MARLBOROUGH 84
MISS VORDINGBORG 82
QUEEN B 80
ALL OF NOTHING 79
BEAUTY AWARD 79
2-ÅRINGERNE
Årets første 2-års løb, GLAESNER COMPANY 2YO SERIES, fandt sted den 5. juni. SEATOWN(IRE), trænet af Søren Jensen og ejet af Stald Seaside blev årets første 2-års vinder. Nicolaj Stott var i sadlen. Sejren var med 2 længder foran MONT ROSE med Jacob Johansen, og trænet af Bent Olsen.

Klampenborg d. 2016-06-05. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Opdrætningsløb
På derby-weekendens første dag, lørdag den 6. august, var der også storløb, for de 2-årige. SELANDIA SKANDINAVISK OPDRÆTNINGSLØB over 1200 meter havde Søren Jensen trænet GODTNOK, med Elione Shaves i sadlen, som favorit. Han måtte dog tage til takke med en fjerdeplads. Det blev Niels Petersen trænet DANNY K (SWE), med Per-Anders Gråberg, der kunne trække fra til en sikker 1 1/2 længdes sejr foran MONT ROSE fra Bent Olsen. KING’S SON fra Marc Stott sluttede tredje. Vinderen var opdrættet i Sverige, og ejet af Stall Trick or Treat.

FOTO: © Galop News
Kriterium-dagen
Der var hele 250.000 at kæmpe om i det 1400 meter HC CONTAINER DANSK KRITERIUM. SCREWBOX CARLRAS med Oliver Wilson og SØMKONGEN CARLRAS med Nicolaj Stott var favoritter. Det blev et tæt opløb mellem de to Stald Ras-heste. I mål havde SØMKONGEN CARLRAS halsen foran SCREWBOKS CARLRAS.
Søren Jensen trænede vinderen, og Hanne Bechmann andenhesten. MONT ROSE fra Bent Olsens stald sluttede tredje lidt over 1/2 længde efter vinderen.
Det var SØMKONGEN CARLRAS første sejr efter en anden- og en tredjeplads.

Klampenborg d. 2016-10-08. FOTO: © Galop News
Vinterfavoritternes Ærespræmie
Den 22. september afgjordes VINTERFAVORITTERNES ÆRESPRÆMIE, det længste storløb for 2-åringerne over distance. Løbet havde blot fem deltagere tilmeldt. Ikke nok med det, så var feltet, der blev sendt afsted yderligere indskrumpet, da UNCLE SAM var bortvist fra start. Det var måske ikke den bedste idé at have to storløb for de yngste på samme løbsdag.
Stald Ras kunne notere sig en dobbeltsejr, da Søren Jensen trænet DAUREHØJ CARLRAS(IRE), med Carlos Lopez, sejrede med 2 længder foran Hanne Bechmann trænet SCREWBOX CARLRAS, med Oliver Wilson. Sejren var DAUREHØJ CARLRAS(IRE) ‘s anden på stribe.

FOTO: © Galop News
Produce Stakes.
I det 1300 meter PRODUCE STAKES var der 9 heste til start. Her var SØMKONGEN CARLRAS fra Søren Jensen favorit foran MONT ROSE fra Bent Olsen’s stald. Det blev da også et opgør mellem MONT ROSE med Jacob Johansen og en fra Stald Ras. Ikke favoritten, men Hanne Bechmann trænet GO WIN CASINO, som var knap så betroet i toto’en. Det blev ganske tight til sidst, kun et hoved skilte MONT ROSE og GO WIN CASINO. Det blev til endnu en storsejr for trioen: Træneren Bent Olsen, ejeren Lone Kaj-Nielsen og jockeyen Jacob Johansen, som vi har set det efterhånden adskillige gange i år.
Vinderen var opdrættet af Stutteri Hjortebo.

FOTO: © Galop News
Var der så en stjerne i svøb blandt de yngste?
Der var ingen af de højest handicappede, der strøg gennem deres første sæson på turfen uden svipsere. Den højest handicappede, DAUREHØJ CARLRAS, sejrede to gange på Klampenborg, for hvilket handicapperen havde tildelt ham 81 i handicaptal. I dens sidste start, som fandt sted på Jägersro, mødte han toppen af de svenske 2-åringer, men sluttede som syvende kort foran GINMANN(IRE). Han blev herefter sænket i handicap til 80.
SØMKONGEN CARLRAS fra Søren Jensen, sluttede femte i Produce Stakes slået med 4 længder, efter at have løbet tre tætte løb, hvor den sejrede i det sidste af disse. Vallakken indløb 190.000.
SCREWBOX CARLRAS fra Hanne Bechmann lagde ud med to sejre, og var herefter anden i både Kriteriet og Vinterfavoritterne. Det blev til 210.000 i indløbne penge.
FORMTAL(aktuelt): Toppen af 2-åringerne, der har startet på Klampenborg
DAUREHØJ CARLRAS 80
SØMKONGEN CARLRAS 79
SCREWBOX CARLRAS 79
SEATOWN 79
SPICY MIX 78
MONT ROSE 76
CHAMPIONATER – KLAMPENBORG
Trænerchampionatet
For sjette år i træk tog Bent Olsen trænerchampionatet, men det skete først efter hård kamp med Niels Petersen. Kun 40.000 skilte. Championatet blev først afgjort på den sidste løbsdag. Bent Olsen vandt storløbssejre på stribe i år, ikke mindst på Øvrevoll, hvilket dog ikke indgår i nedenstående statistik.

Bent Olsen.
FOTO: © Galop News
| Nr. | Træner | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Præmiesum |
| 1 | Bent Olsen | 138 | 17 | 24 | 19 | 29 | 1.605.400 |
| 2 | Niels Petersen | 38 | 10 | 5 | 6 | 9 | 1.569.000 |
| 3 | Bettina Andersen | 109 | 19 | 19 | 13 | 21 | 921.375 |
Jockeychampionatet:

FOTO: © Galop News.
Oliver Wilson vandt championatet med stor margin foran Elione Shaves.
| Nr. | Jockey | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Vinder % | Præmiesum |
| 1. | Oliver Wilson | 103 | 23 | 18 | 10 | 26 | 22,3 | 1.236.225 |
| 2. | Elione Shaves | 88 | 15 | 12 | 12 | 25 | 17,0 | 1.159.750 |
| 3. | Jacob Johansen | 93 | 13 | 18 | 13 | 16 | 14,0 | 835.650 |
Jockeylærlingechampionatet:

FOTO: Galop News.
Fredrik Janetzky startede på åbningsdagen med tre sejre, og to midt i maj måned, og grundlagde tidligt et pænt forspring i kampen om Jockeylærlingechampionatet på Klampenborg.
| Nr. | Jockey | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Vinder % | Præmiesum |
| 1. | Fredrik Janetzky | 23 | 6 | 2 | 2 | 3 | 26,1 | 162.000 |
| 2. | Fanny Olsson | 44 | 4 | 5 | 5 | 5 | 9,1 | 207.150 |
| 3. | Francis Waweru | 27 | 3 | 1 | 5 | 6 | 11,1 | 82.500 |
Amatørtrænerchampionatet:

Klampenborg d. 2016-04-23. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Maria Qvist Ladefoged havde VALIDUS og HOUDINITHEMAGICIAN(IRE) i træning. VALIDUS sejrede tre gange, og var anden to gange, og var stærkt medvirkende til at sikre championatet.
| Nr. | Jockey | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Vinder % | Præmiesum |
| 1. | Maria Qvist Ladefoged | 26 | 3 | 5 | 2 | 8 | 11,5 | 88.900 |
| 2. | Sandra Larsen | 17 | 3 | 4 | 2 | 2 | 17,6 | 87.250 |
| 3. | Unnie Jacobsen | 9 | 3 | 0 | 2 | 0 | 33,3 | 70.500 |
Amatørrytterchampionatet:

William Segovia sejrede i et amatørløb med BOSS og med IO E TE(ITY) i HM Dronningens Ærespræmie. Begge sejre var i juni måned.
| Nr. | Jockey | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Vinder % | Præmiesum |
| 1 | William Segovia | 5 | 2 | 1 | 0 | 2 | 40 | 38.000 |
| 2 | Nicole Marsing | 2 | 2 | 0 | 0 | 0 | 100 | 25.000 |
| 3 | Rikke Bay Torp | 12 | 1 | 2 | 3 | 2 | 8,3 | 42.900 |
Opdrætterchampionatet:

Klampenborg d. 2016-06-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Året 2016 blev Stutteri Hjortebo’s bedste nogensinde. På Klampenborg blev det til to klassiske løb.
| Nr. | Opdrætter | Antal starter | 1. | 2. | 3. | Øvr.plac. | Vinder % | Præmiesum |
| 1 | Stutteri Hjortebo | 151 | 25 | 29 | 19 | 29 | 16,6 | 2.533.100 |
| 2 | Stutteri Ras | 19 | 2 | 6 | 3 | 7 | 10,5 | 362.900 |
| 3 | Berner Olsen | 69 | 4 | 8 | 6 | 18 | 5,8 | 341.650 |
Afslutning
Vi er fuldt ud klar over, at en væddeløbssæson ikke kun består af lutter storløb og klassiske løb. Der har været mange andre spændende øjeblikke og fine præstationer sæsonen i gennem. Uden disse andre løb var der ikke væddeløb trefjerdedele af året. Vi har derfor i de seks år, vi har eksisteret som GALOP NEWS, året igennem bragt referater fra alle løb på Klampenborg, og de enkelte løb kan findes via sitet .
Der har været en tendens til mindre felter i 2016 på Klampenborg, men heldigvis kommer “græshestene” fra Skåne stadigvæk tit forbi, og fylder felterne godt op.
Vi slutter denne gennemgang af galopåret 2016, med vores bedste ønsker for 2017.
Godt 2017
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar