Der var 6 løb på lørdagens program på Klampenborg.

Inden det store rykind. FOTO: © Galop News
Inden det store rykind.
FOTO: © Galop News

 

Dagen startede med to maidenløb. Først et for de yngste, 2-ÅRS MAIDENSERIEN med distancen 1400 meter. Her blev den af Søren Jensen trænet BEAUFORT TWELVE, med Nicolaj Stott, en ganske overlegen vinder, den første gang den betrådte turfen. Den cruisede hjem til en 7 længders sejr. Der var mere kamp om andenpladsen, som FIGHTER CARLRAS besatte 3/4 længde foran NAGA JOLOKIA (SWE). Stald Seaside ejer denne brune hoppe, som virkelig viste flair for væddeløb.

Beaufort Twelve med Nicolaj Stott 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Beaufort Twelve med Nicolaj Stott 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Dagens andet løb var for 3-årige og ældre heste, der endnu ikke havde prøvet at ride tilbage til vindercirklen, som vinder. Løbet et MAIDENLØB på 2200 meter blev afgjort efter kamp, hvor det lykkedes AROS , at have halsen foran SAVANHA på stregen. Shane Karlsson var i sadlen på vinderen, der trænes af Jan Olsen, og ejes af Jan Olsen og Vip’S.

Aros med Shane Karlsson 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Aros med Shane Karlsson 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Syv sprintere havde sat hinanden stævne i dagens 3. løb, SUPER SPRINT – 2 over 650 meter. Her sejrede 13-årige CAVORTING (GB) med Per-Anders Gråberg sikert 3/4 længde foran HELLS ANGEL (fr) og MISTER MANANNAN (IRE). CAVORTING (GB) trænes af Liz-Marie Åkerberg og ejes af Stall Twist.

Cavorting med Per-Anders Gråberg 3. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Cavorting med Per-Anders Gråberg 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

I BENNY JENSEN MEMORIAL over 1600 meter vandt THE KICKER, med Carlos Lopez i bøjlerne, sin tredje sejr i år. Nærmest kom Bent Olsen trænet EXQUEST med Nelson De Souza 1/2 længde efter. Stald Shaker og Bechmann Racing ejer, og Hanne Bechmann træner denne “mangemillionær”.

The Kicker med Carlos Lopez 4. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
The Kicker med Carlos Lopez 4. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

I STREET BAND HANDICAP over 1800 meter havde Sandra Larsson to heste til start, VAN RUYMBEKE (IRE) og ALICIA IN MY DREAM (SWE). Det blev den 11 årige VAN RUYMBEKE (IRE) med Carlos  Lopez som kunne slette nullet for ingen sejre i år, da de krydsede stregen 3 længder foran WELCOMETOMYDREAMS (GB) med Sara Slot.

Van Ruymbeke med Carlos Lopez 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Van Ruymbeke med Carlos Lopez 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

WATHBA STUD FARM COPENHAGEN CUP 1800 meter et løb for heste af arabisk fuldblod blev vundet af W CATCHCASH (SWE), med Anna Pilroth i sadlen, 1/2 længde foran AL HAAIL (FR). Sejren var dens første i år. Vinderen trænes af Bodil Blomqvist og ejes af B Blomqvist, K Gustavsson og C Borg.

W Catchcash med Anna Pilroth 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2015-08-15.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
W Catchcash med Anna Pilroth 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-08-15. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *