Lørdagens program, med syv galopløb, havde LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES ÆRESPRÆMIE som hovedløb
Her var HILLS AND DALES (IRE) fra svenske Hans-Inge Larsen og EXQUEST fra Bent Olsen de mest betroede i vinderspillet. Det blev dog et løb hvor træner Bettina Andersen kunne modtage både første- og andenhesten i mål. PRIME RED, med Jacob Johansen, sejrede sikkert med 2 1/2 længde foran staldkammeraten FOOTSTEPSOFSPRING (FR), som måtte kæmpe hårdt om andenpladsen med SAINT GEORGE og Fanny Olsson.

FOTO: © Burt Seeger
Dagens øvrige løb
Efter at have været slået med blot et hoved på JVB i sin debut kunne QUEEN ESTORIL (IRE) tage en sikker sejr i det 1200 meter 2-ÅRS MAIDENSERIEN. Elione Shaves var i sadlen på den mørkebrune CAMACHO hoppe fra Bent Olsen. Søren Jensen trænet BALTIC EXCHANGE, som havde staldens faste jockey Nicolaj Stott i sadlen, sluttede anden 3 1/2 længde efter.
Kjeldsbjerggaard ApS ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Dagens andet løb havde igen en Bent Olsen trænet hest i vindercirklen, da VENTUARI (USA), med Elione Shaves, sejrede i det 1200 meter PS REN MAIDENLØB. Ejeren Kjeldsbjerggaard ApS kunne glæde sig over dagens anden sejr.
APPELDREAM fra Birgitte Nielsen sluttede anden slået med 1/2 længde, og ydede god modstand. Der må snart ligge en sejr til den fukse hoppe.

FOTO: © Burt Seeger
Dagens V4-4, det 1600 meter LEG THREE CLASS FIVE endte med en gedigen overraskelse (knap 27 gange i vinderspillet) da SIR WALTER og Nicolaj Stott sejrede efter et flot opløb. Otte heste inden for små 3 længder. Pia Larsen Jensen’s MINK’S CHANEL sluttede anden 1/2 længde efter.
Susanne Sivrup-Rosenqvist træner vinderen som ejes af Ejer Anita Sivrup.
Efter to favoritsejre var PRIME RED‘s og SIR WALTER‘s sejre medvirkende til at V4-gevinsten blev på gode 4.573 kr.

FOTO: © Burt Seeger
I dagens femte løb LEG TWO CLASS FOUR med distancen 1800 meter kunne Racing Club Fyn hesten ELUSIVE ISLAND (USA) tage sin anden sejr i år. Efter en stærk afslutning indhentede ELUSIVE ISLAND (USA), med Jacob Johansen, SAW BOX CARLRAS og Nicolaj Stott, og sejrede efter kamp med en hals.
Linda Bro træner vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Det blev til endnu en sejr for Bent Olsen. I det 1800 meter NINE FURLONG MAIDENLØB kunne RAJSA, med Elione Shaves i bøjlerne, vinde med en hals foran AMOR INVICTO(IRE). Efter Tine Hansen trænet ROSA havde ført til kort før mål gik først AMOR INVICTO(IRE) forbi og derefter ude i banen RAJSA. Sidstenævnte var der mest fart i, og denne sejrede med en hals.
Starface & Berner Olsen ejer vinderen.

Dagen sluttede med et løb over distancen 2200 meter, LEG THREE CLASS THREE. Her kunne MARQUIS FIRST tage sin anden årssejr, da Oliver Wilson efter energisk ridning, var 3/4 længde foran QUEEN OF DREAMS. Brian Wilson træner og Lene Kjerr ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Af. Kurt René Madsen

Skriv et svar