To løb på JVB

Der var to galopløb lørdag eftermiddag den 5. juli på Jydsk Væddeløbsbane.

Falconet Handicap. Klasse 4 med distancen 1550 meter blev vundet af Tinna Hovgaard (a) trænet SPEED med Camilla Høegh Malachowicz i sadlen. Sejren var SPEED ‘s anden i løbet af karrierens 16 starter. SPEED vil gerne i front, og denne gang holdt den helt ind i mål. Sejren var med 1 1/2 længde foran favoritten, BINTANG GIRL (IRE), der også kom fra Tinna Hovgaard (a), Vinderen ejes af Stutteri Poulsensminde.

 

SPEED  med Camilla Høegh Malachowicz vinder 1. løb på JVB den 5. juli 2014. FOTO: © Ole Hindby
SPEED med Camilla Høegh Malachowicz vinder 1. løb på JVB den 5. juli 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses her.

Eftermiddagens andet galopløb, Smokey Storm Handicap et klasse 4 løb med distancen 2000 meter blev usvigeligt sikkert vundet af GOLDEN ROCK med Amanda Harbjerg. GOLDEN ROCK trænes og ejes af hjemmebanetræneren Birgitte Nielsen. Efter at have kæmpet med MORNING SUN med Pia Gram ovre på den fjerne langside, lykkedes det at gå forbi, og det blev en overlegen 6 længders sejr. MORNING SUN sluttede anden 2 1/2 længde foran Racing Club Fyn-hesten JOE RICH.

 

GOLDEN ROCK med Amanda Harbjerg vinder 2. Løb på JVB. FOTO: © Ole Hindby.
GOLDEN ROCK med Amanda Harbjerg vinder 2. Løb på JVB.
FOTO: © Ole Hindby.

 

Løbet kan ses her.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *