Jacob Johansen forsvarede sin føring i kampen om championatet i Sverige med to sejre på Täby i dag.
Jacob’s første sejr kom i QATAR NEAR CUP (ARABHÄSTAR), et løb der var på 2.000 meter, hvor han vandt med Sakba (HOL). Sejren var efter kamp et hoved. Vinderen trænes af Camilla Nilsson.

Dagens anden sejr kom i det 1.200 meter lange KLASS 1 HANDICAP, hvor han red Reggae Dancer(IRE) til sejr 2,5 længder foran Emil redet af Max W. Friberg. Reggae Dancer(IRE) trænes af årets danske championtræner Bent Olsen. Ejer er Stald St George, der fik 40.000 for sejren.

Dagens bedst betalte løb AGRIA AUKTIONSLÖPNING med 250.000 til vinderen, blev overraskende vundet af Puyol trænet af Henrik Engblom og redet af Dina Danekilde foran Easy Come Easy Go(DEN) redet af Fredrik Johansson. Sejren var sikker med halvanden længde til andenhesten. Puyol førte fra start til mål.

Løbet kan ses her. (V4-3 Täby 27. nov 2011)
V4-1 ULRIKSDALS MINNESLÖPNING havde 175.000 i vinderpræmie. Patrick Wahl trænet Erroll, med Per-Anders Gråberg i sadlen, var favorit til at “snuppe” de 175.000. Det var dog lige før Ede Sensation fangede Erroll, da den kom i et virkeligt godt angreb ude i banen, og var kun knap slået med hoved til andenpladsen. Erroll ejes af Racemusic HB.

Løbet kan ses her. (V4-1 Täby 27. nov 2011)
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar