To sejre til Jane Grove

 

Ved aftenløbene på Jydsk Væddeløbsbane blev Jane Grove mest vindende træner med sejre i aftenens to sidste løb.

Jydsk Væddeløbsbane havde fem velbesatte løb på programmet fredag aften, hvilket resulterede i flere spændende opgør.

I aftenens første galopløb Keep On Flying Newcomerløb over 2000 meter stillede  Aladin’s Lamp med Anders Bager til start som favorit i både vinder- og V5-spillet. Efter at have ligget tredje indvendigt, gik Aladin’s Lamp med Anders Bager frem, da de kom ind på opløbet, og sikrede sig en sikker sejr foran Loxton Lad(IRE) med Nicolaj Stot. Vinderen trænes af Torben Wedel Nielsen

Det var  Aladin’s Lamp’s anden sejr i fire starter.

Vinder af aftenens første galopløb Aladin’s Lamp og Anders Bager. FOTO: © Ole Hindby.

 Se løbet her.

Aftenens hovedløb Aarhus Store Handicap. Klasse 3 med distancen 2.150 meter med en samlet præmiesum på 32.000 kr. fik en overraskende vinder i Bente Østergård(a) trænet Cavewarrior(GB) med Sara Slot i sadlen. Cavewarrior(GB) var feltets mindst spillede hest. Dette holdt dog ikke Cavewarrior(GB) og Sara Slot tilbage. De anlagde fra start et frisk tempo, som holdt hele vejen. Inden feltet gik ind i sidste sving avancerede Be My Conscience og lå anden, da de gik ud af svinget.  Selvom Be My Conscience med Anders Bager satte et angreb ind, var der stadigvæk kræfter i Cavewarrior(GB), som kunne afvise og vandt en sikker sejr.

Overraskelsen Cavewarrior med Sara Slot. FOTO: © Ole Hindby.

 

Se løbet her.

Aftenens tredje galopløb var Silver Shine Handicap. Klasse 4 over distancen 950 meter. En distance som normalt giver spændende opløb, når der ikke er for stor forskel deltagerne i mellem. Her vandt Shamsiin med Nikolaj Stott ganske nemt med flere længder. Lige inden feltet gik ind i svinget styrtede Cathrine Weilby da sadlen gled på hendes hest Crafty Cleaner(IRE). Cathrine Weilby blev kørt på sygehuset for observation af hjernerystelse.

 Vinderen trænes og ejes af Tinna Hovgaard(a).

Shamsiin og Nicolaj Stott vinder supersprinten. FOTO: © Ole Hindby.

 

Se løbet her.

I Ladies Cup (4. afd.) Klasse 5 havde Jane Grove trænet Air Force Eleven topvægt, men Lea Olsen troede alligevel på ham. Og hun fik ret. I opløbet hang Prime Grey med Amanda Harbjerg ud i banen, da Lea Olsen og Air Force Eleven angreb udvendigt. De måtte derefter vælge at gå indenom. Begge heste strøg næsten samtidigt over mål, med Prime Grey kort foran. Voldgiften undersøgte hændelsen og ændrede indløbsrækkefølgen.

 

.
Indvendige Air Force Eleven med Lea Olsen. FOTO: © Ole Hindby

 Se løbet her.

 

I aftenens  sidste løb Dingle View Handicap. Klasse 4 med distancen 1550 meter stod der igen Jane Grove på. Steel My Heart med Nanna Emilie Hansen rykkede fra en placering midt i feltet frem til de to forreste ved indgangen til svinget. Inde på den lige bane fik Steel My Heart overtaget og vandt med lidt over en længde. Vinderen ejes af Trine Johansen.

 

Sidste løbs vinder Steel My Heart med Nanna Emilie Hansen. FOTO: © Ole Hindby.

 

Se løbet her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *