Der var tre galopløb på Jydsk Væddeløbsbane til aften. Galopløbene var fordelt med to i starten af aftenen, og det sidste sluttede denne. 

 

KEEP ON FLYING med Lea Olsen vinder foran MORNING SUN og Pia Gram. FOTO:© Ole Hindby.

 

Lea Olsen fortsatte de gode takter, fra løbene i Sverige, da hun sejrede med KEEP ON FLYING i Efterårsstayeren, klasse 4 . Tinna Hovgaard tog føringen med MOLLIE JO med et par længder fulgt af MORNING SUN med Pia Gram, da de første gang gik ind i svinget. LASERLINE lå bagerst i feltet sammen med KEEP ON FLYING. Stillingen forrest var uforandret ned forbi publikum, og gennem svinget ind på langsiden. MORNING SUN udfordrede nu MOLLIE JO på vej ind i sidste sving, og overtog føringen. KEEP ON FLYING havde stille og roligt forbedret sin position, og lå indvendigt tredje. MORNING SUN så stærkest ud da de gik ind på opløbet. De to der havde ført hele løbet.  MOLLIE JO faldt dog fra, og nu havde Lea Olsen fået rigtig gang i KEEP ON FLYING, der kom godt i sporret mellem indvendige MOLLIE JO og MORNING SUN, så godt at det lykkedes parret at krydse stregen først. Et flot væddeløb.  

Dette var KEEP ON FLYINGs første sejr i år. Vinderen trænes af Jane Grove, og ejes af Trine Johansen og Morten ,Gaardahl. Der var 11.ooo kr i førstepræmie.

 

Løbet kan ses her.

 

 

Master Kid Handicap. Klasse 2 aftenens hovedløb fik et meget spændende forløb. CAMBUSLANG med Ann-Charlotte Nielsen gik kort efter start til føring, og så gik det ellers derud af. Gennem første sving havde de hurtigt taget mange længder, og det var tydeligt, at Ann-Charlotte Nielsen forsøgte en overraskelsestaktik. POLEMIC med Pia Gram lå forrest i det splittede felt. Ned forbi publikum øgede CAMBUSLANG med Ann-Charlotte Nielsen forspringet, og det blev yderligere udbygget på den fjerne langside ned mod sidste sving. Da de gik ind i opløbet havde de en ca. 15 længders føring. Inde på opløbet mødte CAMBUSLANG dog muren, og feltet kom nærmere og nærmere en træt CAMBUSLANG. Kort før målet var slaget tabt, og Tina Mortensen trænet BE MY CONSCIENCE med Marc Stott vandt foran POLEMIC og ALNITAK(USA). BE MY CONSCIENCE var uden for totalisatoren. Vinderen ejes af Lise og Jørn Mortensen.

 

BE MY CONSCINCE med Marc Stott vinder aftenens andet galpopløb. FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.

 

Aftenens sidste løb Efterårssprint, klasse 4 blev vundet af Racing Club Fyn hesten JOE RICH med Dorthe Andersen foran ANGIE’S NAP (USA) med Ann-Charlotte Nielsen. Jette Mose Hansen(a) træner vinderen. Det var JOE RICH anden sejr på stribe. PARBOLD HILL(GB) med Rikke Munk Sørensen sluttede tredje i mål. SO SURREAL(IRE) mistede mange længder i  starten, og løbet var afgjort for dennes vedkomne.

 

JOE RICH udvendigt vinder aftenens sidste løb. FOTO: © Ole Hindby.

 

 

 

 Løbet kan ses her.

 

 Af: Kurt René Madsen.

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *