Trippel for familien Neuroth i dag på Øvrevoll.

Der var 8 løb på programmet i dag på Øvrevoll. Årets sidste løb på græsbanen var også dagens første løb, alle de øvrige blev afviklet på dirt-banen.
Inden Neuroth’erne tog tre på stribe, skulle championatet for forhindringsjockeyerne afgøres. Både Henrik Engblom og Christopher Roberts havde 2 sejre. Trænerchampionatet var gået til Are Hyldmo.
Det blev svenske Henrik Engblom der løb af med championatet. På ryggen af VARENNES (GB), der trænes af Are Hyldmo, blev det en sikker sejr til Henrik Engblom. Parret sluttede 5 3/4 længde foran konkurrenten til championatet Christopher Roberts, der havde ridtet på EL GRAN MAGO (SWE).
Allerede i dagens andet løb, 2-ÅRSLØP med distancen 1600 meter, startede familien Neuroth’s perfekte dag på Øvrevoll. Med Stall EOS ejet og opdrættet SÉRAPHINE (SWE) kunne de afvise MIKKLUS MAKKLUS (SWE) med Elione Chaves med 2 længder.
3-ÅRSLØP over 1600 meter var næste løb. Med Bo Tommy Nygård ejet BOSTAR (GB) ‘s første sejr i år, blev det til et nyt besøg i vindercirklen, med foto og interview. Sejren var sikker med 2 1/4 længde foran MARSHALL RUNNER med Elione Chaves. Sejren var BOSTAR (GB) ‘s anden i 10 forsøg.
Med IONA (DEN) og Jan-Erik Neuroth sejr i MAIDENLØP over 1600 meter, var et ægte hattrick en realitet. DASTAN (IRE) med Nelson De Souza, og trænet af Knut O. Arnesen sluttede anden slået med 1 længde.
Vinderen er ejet og opdrættet af Stald EOS.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar