På lørdag den 11. juni løbes Belmont Stakes det tredje ben i The Triple. Det startede med Kentucky Derby den 7. maj, og blev efterfulgt af Preakness Stakes den 21. maj og ringen sluttes nu med det 2400 m lange løb på Belmont Park banen i Elmont, New York.
Løbet er det længste i Triplen med sine 2400 m( 12 furlongs). Hingste og vallaker bærer 57 kg og hopper 55 kg. Den samlede præmiesum er på $1.000.000 med $620.000 til vinderen, $200.000 til nummer to, $100.000 til tredje-, $50.000 til fjerde- og $30.000 til femtepladsen.
Deltagerne
Den foreløbige startliste var pr. den 30 maj:
| Hest | Træner |
| Animal Kingdom | Graham Motion |
| Brilliant Speed | Tom Albertrani |
| Master of Hounds | Aidan O’Brien |
| Monzon | Ignacio Correas IV |
| Mucho Macho Man | Kathy Ritvo |
| Nehro | Steve Asmussen |
| Prime Cut | Neil Howard |
| Ruler On Ice | Kelly Breen |
| Santiva | Eddie Kenneally |
| Shackleford | Dale Romans |
| Stay Thirsty | Todd Pletcher |
| Mulige: |
|
| Awesome Patriot | Bob Baffert |
| Harlan’s Hello | Doodnauth Shivmangal |
| Isn’t He Perfect | Doodnauth Shivmangal |
Tre heste vil have deltaget i alle tre løb, og det er: Vinderen af Kentucky Derby og anden i Preakness Stakes Animal Kingdom, Shackleford vinderen af Preakness og nummer fire i Kentucky Derby og Mucho Macho Man nummer tre i Kentucky Derby og nummer seks i Preakness Stakes.
Master of Hounds der var nummer fem i Kentucky Derby, Nehro der var anden i Kentucky Derby, Santiva der var sjette i Kentucky Derby, Brilliant Speed der var syvende i Kentucky Derby samt Isn’t He Perfect der var niende i Preakness vil alle have startet i to af de tre mulige løb.
Traditioner
The Belmont Stakes kaldes også “The Test of Champions” eller “Run for the Carnations”(nelliker) fordi den vindende hest får et tæppe af hvide nelliker. Løbet afvikles altid tre uger efter Preakness Stakes. Belmont Stakes er det ældste af de tre løb i Triplen, og blev første gang løbet i 1867. Preakness Stakes fandt første gang sted i 1873, og Kentucky Derby, som det yngste blev først løbet i 1875.
På Belmont Stakes dagen er der yderligere tre grade I løb og to grade II løb. Dagens samlede præmiesum er på $ 2.550.000.
Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar