Landwades Stud Scandinavuan Open Championship (Gr. 3)

Scandinavian Open Championship blev vundet af den eneste deltager,  der ikke kom fra et træningskvarter i Skandinavian. Ovambo Queen(GER), en hoppe der trænes i Tyskland, af Dr. Andreas Bolte vandt sikkert foran Peas And Carrots og Bank Of Burden (USA).

Gaetan Masure red et afventende løb på favoritten Ovambo Queen (GER) med en placering i den bagerste del af feltet. Mulan førte feltet an indtil opløbssvinget. Normalt plejer Alpaco at ville have teten, men man havde valgt en mere afventende taktik i dag. Da de gik ud af opløbssvinget begyndte de tre til  fire mest betroede heste at skaffe sig bedre positioner. Ned gennem opløbsstrækningen blev det til en kamp mellem Ovambo Queen (GER) og Peas And Carrort og en som sædvanlig sent spurtende Bank Of Burden. Ved “flagstangen” havde hoppen fået nedkæmpet Peas And Carrots, og Ovambo Queen (GER) gik til en sikkert 1 1/5 længdes sejr. Der var dødt løb mellem anden- og tredjehesten i mål. Løbet kan ses her.

 

Ovambo Queen (GER) med jockey Gaetan Masure efter sejren.

 

Kirsten Rausing overrækker ærespræmie til træner og jockey.

Skandinavisk Opdrætningsløb
Skandinavisk Opdrætningsløb over 1.200 meter endte som en duel mellem  Darcy med Elione Chaves og Silvertown med Rafael Schistl, begge ejet af stald Seaside, men trænet af henholdsvis Francisco Castro og Søren Jensen. Darcy vandt denne sikkert med 3/4 længde. De øvrige deltagere var mere end 5 længder efter i mål.

 

Rafael Schistl og Elione Sharves og ejerne Stald Seaside

Sara Slot’s succes fortsætter.

I går vandt hun storløb i Århus, og i dag var det så et listed-løb, Beierholm Golden Mile (L) hvor hun med Dan Tucket(GB) trænet af Tina Hansen, vandt efter en spændende opløbskamp, over Gulapa(GB). Der var 75.000 til ejeren Helle Øvlisen. Dan Tucket(GB) lå næstsidst da de gik ind i opløbet. Sara Slot red endnu engang et flot finishridt, fandt frem hvor der var åbninger, indtil de havde frit løb. Løbet kan ses her.

 

Kredsen bag Dan Tucket(GB)

 

Rider Cup Sprint

Rider Cup Sprint over 1.300 meter havde deltagelse fra England. Den unge træner Amy Weaver havde valgt at tage turen til Klampenborg med to heste. Den ene Piccoluck(GB) stillede til start i sprinteropgøret, og det skulle snart vise sig at være en god disposition ren væddeløbsmæssigt, idet denne sluttede som sikker vinder foran Artful Dawkins(GB). Hvordan regnestykket så ellers hænger sammen økonomisk, er nok en helt andet sag.

Piccoluck(GB) vinder foran Artful Dawskins(GB)

I Investment Cup over 1.300 meter oplevede vi et spændende opgør mellem to staldkammereater fra Bent Olsens stald. Førstejockeyen hos Bent Olsen Jacob Johansen red Master Chef (IRE), og denne viste sig også at være det rigtige valg, idet han sikkert henviste staldkammeraten til andenpladsen.

 

Master Chef med Jacob Johansen og Reggae Dancer med Esben Ski på vej til vindercirklen

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *