
FOTO: © Galop News
Hvis man holder af galopløb kan det næsten ikke blive bedre end i den kommende weekend, hvor der er to derby’s og sidste ben i Triple Crown afgøres.
Det starter om lørdagen på Epsom Downs hvor The Investec Derby 2015 afholdes. Lige omkring midnat afgøres det på Belmont Park i New York, om vi endelig efter 37 år får en Triple Crown vinder. Og som rosinen i pølseenden afholdes Jydsk Derby 2015 på Jydsk Væddeløbsbane.
Resultatet af The Investec Derby 2015 og Belmont Stakes vil blive behandlet på GALOP NEWS INTERNATIONAL.
Programmet for Derby-dagen på Jydsk Væddeløbsbane indeholder 10 flotte galopløb med Brogårdens Jydsk Derby som dagens højdepunkt. Det er banens ældste løb, og det er 92. gang det afvikles. Der er 12 deltagere i kampen om en samlet præmiesum på 322.000 kr. De nordiske lande spiller for første gang med, og der forventes store puljer i løbene.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar