John Nielsen ‘s VAINQUEUR (SWE) med Frederick Salvador vandt dagens hovedløb NKI Champion Stakes i eftermiddags på NKI Racing Arena Aalborg.

 

Dagens hovedløb NKI Champion Stakes for Klasse 2 heste over distancen 1800 meter, havde 10 heste i startboksene. Favorit var Klampenborghesten THE KICKER med Martin Rodriguez i sadlen, og trænet af Hanne Bechmann. Sejren gik dog noget overraskende til VAINQUEUR (SWE) med Frederick Salvador, og trænet af John Nielsen i det nordjydske. Inde på opløbet havde Frederick Salvador valgt det indvendige spor, og skød frem til en 3/4 længdes sejr foran bundvægten TEMPLE QUEEN (GB) og FILLIP STARK. Sejren var VAINQUEUR (SWE) anden i år. Sejren medførte 57.500 i førstepræmie.

Bedste Klampenborghest var THE KICKER, der sluttede fjerde.

VAINQUEUR (SWE) vinder af 6. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
VAINQUEUR (SWE) vinder af 6. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: Ole Hindby

Løbet kan ses her.

Dagens første løb, Stutt. Hjortebo’s Ærespræmie. Klasse 5 over 1500 meter, havde ni heste til start. BAGGINS (SWE) fra Mette Fruergård var sammen med BINTANG GIRL (IRE) fra Tinna Hovgaard feltets mest betroede heste. Det blev BINTANG GIRL (IRE), med Lea Olsen, der sejrede 1 længde foran JENNIFER med Emilia Hvitved Pedersen med BAGGINS (SWE) på tredjepladsen. BINTANG GIRL (IRE) havde løbet igennem ligget blandt de forreste, og satte angrebet ind midt i sidste sving. Der var 12.500 til ejeren Nanna Bispelund.  

BINTANG GIRL (IRE) vinder af 1. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
BINTANG GIRL (IRE) vinder af 1. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses her.

 

Dagens andet løb Hjallerup Maskinforretnings Sprinterløb. Klasse 2 var for hurtigløberne. Det blev et opgør mellem HELLS ANGEL (FR) med Lea Olsen og SHOW OF FAITH (IRE) med Anna Pilroth, som hurtigt skilte sig ud. Det endte i en utrolig tæt afgørelse, hvor det lykkedes den Jane Grove trænet  HELLS ANGEL (FR) at få næsen foran i mål. Sejren var Lea Olsen anden sejr. Vinderen ejes af Jane Grove og Kasper Pedersen. Der var 35.000 til vinderen.

HELLS ANGEL (fr) vinder af 2. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
HELLS ANGEL (fr) vinder af 2. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

 

Løbet kan ses  her.

 

Ikaros Ærespræmie. Klasse 3 over 2000 meter, dagens tredjeløb, blev et noget overpacet løb. GILBERTIAN (GB) med Martin Rodriguez, fra Helle Christensen, og CHELSEA MICK (GB) med Anna Pilroth, fra Helle Frydensberg, havde deres eget løb i løbet, og førte med mange længder ovre på den fjerne langside. Da de gik ind i sidste sving mødte de muren, og inde på opløbsstrækningen så ud som om PRIME GREY ville tage sejren, men REDFORD  med Emilia Hvitved Pedersen skød frem indvendigt og vandt med 3/4 længde. Vinderen trænes af Ålborgtræneren Keld Chr. Karlsen, og ejes af Ulrik Jensen og Keld Chr Karlsen

REDFORD vinder af 3. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
REDFORD vinder af 3. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses  her.

 

Så var turen kommet til El Salvadors Sommersprint. Handicap. Klasse 3 over 1500 meter.  Endnu en gang var der to, der prøvede at stjæle løbet, denne gang var det CRAFTY CLEANER (IRE) med Sara Slot og FIRST BID (GB) med Anna Pilroth, og endnu en gang mislykkedes det. Rutinerede Jacob Johansen på HASEEN (IRE) lod sig ikke rive med, men lå velplaceret fjerde. Midt inde i sidste sving var HASEEN (IRE) oppe på siden af FIRST BID (GB). CRAFTY CLEANER (IRE) havde meldt udsolgt, og var faldet tilbage. FIRST BID (GB) derimod bed virkelig godt fra sig, og var først slået 100 meter fra mål af HASEENPARBOLD HILL (GB) med Frederick Salvador kom spurtende udvendigt, og kunne ikke fange HASEEN, men slog FIRST BID (GB) på stregen.  Vinderen trænes af Marc Stott, og ejes af Lars Jacobsen.

HASEEN (IRE) vinder af 4. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
HASEEN (IRE) vinder af 4. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses her.

 

Dansk Galops Ærespræmie. Klasse 4 over 1800 meter, dagens femte løb, blev sikkert vundet af FAST CONNECTION (IRE) med Anders Bager, og trænet af Lone Bager. Efter at have ligget næstsidst i feltet med FAST CONNECTION (IRE) inden sidste sving, satte Anders Bager turboen til,  og inde på opløbet var det hesten med fart i. Det blev da også en sikker sejr foran NARUG, der havde ført det meste af løbet. Sejren var FAST CONNECTION (IRE) anden i år. 

FAST CONNECTION (IRE)  vinder af 5. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
FAST CONNECTION (IRE) vinder af 5. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses  her.

 

I dagens sidst løb Travrondens Ærespræmie. Klasse 5 over 2000 meter sejrede NOBEL BRIDE (SWE) med Frederick Salvador 2 længder foran favoritten WHISPERINGLINE med Anders Bager. Sejren kom i hus efter at  NOBEL BRIDE (SWE)  og Frederick Salvador havde ført hele vejen. Vinderen trænes af John Nielsen, som sluttede dagen af med sin anden sejr.

NOBEL BRIDE (SWE) vinder af 7. løb på AAV den 9. august 2014. FOTO: Ole Hindby
NOBEL BRIDE (SWE) vinder af 7. løb på AAV den 9. august 2014.
FOTO: © Ole Hindby

Løbet kan ses her.

Det var overraskelsernes dag på AAV, og der var da heller ingen, der havde fundet den rigtige V5 kombination.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *