
FOTO: © Galop News
Det blev til en enkelt dansk sejr ved sprinteren VALEO SI VALES (IRE) fredag eftermiddag ved sæsonafslutningen på Øvrevoll.
I INSIDE MELODY LØP over 1100 meter sejrede VALEO SI VALES (IRE) med Marius Borgen Andersen i sadlen sikkert 1 3/4 længde foran MESSI (DEN) og Elione Shaves. Sejren var VALEO SI VALES (IRE)‘s anden i år. VALEO SI VALES (IRE) har en flot statistik i år med yderlige to andenpladser og en tredjeplads i fem starter i alt. VALEO SI VALES (IRE) trænes af Torben Wedel Nielsen, som også ejer ham sammen med Jørn Wedel Nielsen. Førstepladsen gav 23.400 kr.
John Nielsen havde både PARBOLD HILL (GB) og ANGIE’S NAP (USA) med i samme løb, og det blev til henholdsvis en fjerde- og en femteplads.
I dagens første løb var John Nielsen trænet ELIZABETH FLYNN (IRE ) med Carlos Lopez uhyre tæt ved at vinde 2-ÅRSLØPover 1100 meter, men måtte give sig til slut. Efter en spændende duel ned gennem den sidste halvdel af opløbet, kunne KISS AND TELL (DEN), fra trænerchampion Niels Petersen, passere stregen et hoved foran ELIZABETH FLYNN (IRE).
Også træner Lone Bager havde to heste med på finaledagen. I det 2400 meter ICEMAN LØP sluttede IAMUNDERCOVER (DEN) med Luis Santos og THAT WAS EASY (DEN) med Jacob Johansen henholdsvis tredje og femte.
Årets sidste løb på Øvrevoll blev vundet af VORTEX med Jacob Johansen. VORTEX sluttede hermed som årets mest vindende hest med fem sejre. Vinderen trænes af Sigmund Tandberg, og ejes af Reidun Bøhn.
Ann-Charlotte Nielsen havde, i samme løb, DISPOL SNAPPER (IRE) til start. Det blev til en femte- og sidsteplads.
Løbene kan ses her den næste uges tid.
Championaterne:
Træner: Niels Petersen
Jockey: Carlos Lopez
Jockeylærling: Marius Borgen Andersen
Amatørrytter: Silja Støren
Årets mest vindende hest: VORTEX
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar