Malmötræneren Vanja Sandrup tog i eftermiddags sin trænersejr nr. 100 og 101. Det var Panama Jack, den hest som hun har haft så stor succes med, der sørgede for sejr nr. 100.

 

En glad Vanja Sandrup efter trænersejr nr. 100. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Før dette skete skulle V4´s første afdeling på Jägersro afvikles.  Letsgoforit vægrede sig ved at gå i startboksen.  Da det endelig lykkedes at få Letsgoforit ind, var det slut med modviljen, og Letsgoforit gik under Rafael Schistl et perfekt løb, og vandt en ganske overlegen sejr i det 1.200 meter lange Jägersro Galopp 104 År . Vinderen trænes af Bodil Hallencreutz, som også er medejer sammen med Barbro Wehtje.

Letsgoforit med Rafael Schistl vinder af Jägersro Galopp 104 År. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Vanja Sandrups sejr nr. 100 som træner kom, med kæmpefavoritten Panama Jack(GB), med Manuel Martinez, i Clarence Von Rosenlöpning over 1.200 meter. Emily Rose, trænet af Sofie Møller og redet af Dina Danekilde nærmede sig, og var kun slået med 1/2 længde.

Panama Jack ´s sejr nr. otte. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Med tredje afdeling af V4, var det slut med favoritsejrene. Her vandt feltets mindst spillede hest (228 for ti) Gibo Simoni, der viste stor formforbedring. Shane Karlsson red, og Vanja Sandrup tog sin trænersejr nr. 101. Sejren lød sikkert 1 1/4 længde. Toer i mål var Chai Girl(DEN) med Manuel Santos i sadlen.

Gibo Simoni vinder Limhamnfältetlöpning. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Fjerde afdeling af V4 blev en rigtig spændende affære. I det 1.730 meter Spillepengenhandicap passerede tre heste næsten mållinien samtidigt. Det lykkedes Fashion(DEN) med Valmir De Azeredo at afvise angrebet fra Hurry Harry(USA) med Elione Chaves og Double Nature med Manuel Martinez. Dommerrapporten lød på efter kamp med hals-næse. Løbet kan ses her.

Fashion med Valmir De Azeredo(grøn hvide diagonaler) vinder Spillepengenhandicap. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Der blev fundet 884 rækker hver til en værdi af 1.288.

Western Memmory (USA), sidste års Svensk Oaks vinder, sørgede for en flot afslutning på denne grå onsdag.  Western Memmory (USA), trænet af nr. 1 på trænerlisten Lennart Jr. Reuterskiöld med nummer 1. på jockeylisten i Sverige Jacob Johansen i sadlen, fik en ganske nem sejr foran staldveninden White Cheek Fox(USA) med Shane Karlsson.

Western Memmory vinder Tea Cuplöpning over 1.600 m. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *