
FOTO: © Kurt rené Madsen.
I går lørdag afholdt Skånska Fältrittklubben (SFK) ”Staldrundgang” til trænerne på Jägersro. Et arrangement som havde tiltrukket mange mennesker selvom vejret denne lørdag var bidende koldt.
Efter lidt over en måneds pause uden væddeløb i Skandinavien er Jägersro den første bane i Skandinavien, der starter forårssæsonen. Den 3. april lægges der ud med lunchløb, og der var derfor en fin lejlighed til at tage nyanskaffelser samt gamle bekendte i staldene i øjesyn.
SFK skal have ros for at arrangere en staldgennemgang for alle galopinteresserede uden at stille krav til medlemskab. Flere af trænerne havde udarbejdet lister over de fremstillede heste. En god ting til at understøtte af hukommelsen.
Gennemgangen startede kl. 10, hvor Håkan Birger bød velkommen og orienterede om formiddagens program. Der var afsat 15-20 minutter hos hver træner.
Skånes tre Riksgaloppörer blev fremvist i paddocken, og de tre rigstrænere Jessica Long, Katharina Stenefeldt og Vanja Sandrup fik lejlighed til at slå til lyd for hver sin rigshest.
Herefter blev der fremvist heste fra Bodil Hallenkreutz, Johan Reuterskiöld, Fredrik Reuterskiöld, Katharina Stenefeldt, Ole Larsen, Vanja Sandrup, Hans-Inge Larsen og Peter Jardby.
Anna Thelander kædede de enkelte besøg sammen på bedste vis.
Riksgaloppörerne

Foto: © Kurt René Madsen
Butterfly Dream er en 3-årig hoppe efter KYLLACHY (GB) 1998 ved DREAM AGAIN (GB) 2004 fra riksstallen Stall Eros, Katharina Stenefeldt træner.

FOTO: © Kurt René Madsen.
Romanoff(IRE), efter HOLY ROMAN EMPEROR (IRE) 2004 ved ALEXANDER ANAPOLIS (IRE) 2000, er en 3-årig vallak fra riksstallen Stall Artemis, og trænes af Jessica Long.

FOTO: © Kurt René Madsen
Forray(GB), efter CHOISIR (AUS) 1999 ved SELIQUE (GB) 2004, er en 3-årig hingst fra riksstallen Stall Nike, og trænes af Vanja Sandrup.

FOTO: © Kurt René Madsen.
Bodil Hallencreutz
Efter fremvisning af rikshestene gik turen til Bodil Hallencreutz stald.

FOTO: © Kurt René Madsen.
Bodil Hallencreutz har en række lovende 2-åringer i sin stald. En af disse er Aboule Le Frick(IRE), en flot 2-årig hingst efter TEOFILO (IRE) 2004 og FLAMANDA (GB) 1993. Der er over 20 heste i træning med gode LET’SGOFORIT (IRE) i top med et handicaptal på 90.
Johan Reuterschjöld
Lige ved siden af ligger Johan Reuterskiölds stald. Stalden tæller over 25 heste.
Hos Johan Reuterschjöld havde man valgt at starte med staldens stjerne seksårige Loveinthesand(IRE).

FOTO: © Kurt René Madsen.
Johan Reuterskiöld har syv 2-åringer i sin stald. Blandt disse flotte Honeymoon Honey(USA), som er efter CURLIN (USA) 2004 ved CHANTEL D (USA) 1998. Curlin(USA) vandt bl.a. Preakness Stakes og Breeders’ Cup Classic som 3-åring, og Emirates Airline Dubai World Cup som fireårig. Det bliver spændende at følge denne 2-åring.

FOTO: Kurt René Madsen.
Frederik Reuterskiöld har tæt på 30 heste i træning. Også her var der en række spændende nye bekendtskaber. Den 3-årige hoppe Mandelblüte(GER), efter SHOLOKHOV (IRE) 1999 ved MONBIJOU (GER) 1993, så blændende ud. Målet for denne er Norsk Guineas. Dens første løb bliver på Jägersro.

FOTO: Kurt René Madsen.
En anden spændende hest fra stalden var USA-importen den skimle hingst SPOONINTHEMOON (USA), efter NOTIONAL (USA) 2004 ved SWING SET (USA) 1992.

FOTO: © Kurt René Madsen.

FOTO: © Kurt René Madsen
Det var ikke kun deltagerne i staldrundgangen der kiggede interesseret, også de firbenende kiggede forundret på de mange mennesker uden for deres dør-
Katharina Stenefeldt
Katharina Stenefeldt har knapt tyve i sin stald. Staldens stjerne er Po Po Pokerface (87 i Hcp).

FOTO: Kurt René Madsen.
Blandt de yngste sås bl.a. XERTINA en fuks hoppe efter NEEDWOOD BLADE (GB) og XANTÉ.

FOTO: © Kurt René Madsen.
Ole Larsen
Også Ole Larsen havde et par fine 2-åringer, bl.a. Cuico en fuks hoppe efter Oaxaca(USA) og Nell Peters(IRE)

FOTO: © Kurt René Madsen.
Vanja Sandrup
Antallet af heste i stalden har rundet snesen. Staldens stjerne er GOVINDA (USA), som nu er vendt tilbage efter sit ophold i Dubai.

FOTO: Steffan Olsson/Svensk Galopp.
Hans-Inge Larsen
Hans-Inge Larsen har ca. 22 heste i træning. Wealds topper med 90 i handicap.

FOTO: Steffan Olsson/Svensk Galopp.
Peter Jardby
Peter Jardby, der for nylig startede som professionel træner har tæt på 30 heste i træning. AMAZING TIGER (GER) topper med et handicaptal på 87.

FOTO: Steffan Olsson/svensk Galopp.
Den 4-årige vallak The Penny Horse(IRE) er efter ONE COOL CAT (USA) 2001 og NELL PETERS (IRE) 2003.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar