Jydsk Galophesteejerforening havde i går søndag inviteret til staldrundgang, og mange havde benyttet sig af denne mulighed for at få et nærmere kig på den kommende sæsons heste i træning.

 Staldrundgang-medium

 

Arrangementet startede med at Jydsk Galophesteejerforening bød på kaffe, the og morgenbrød samt en lille skarp i Galopbaren.

 

Formanden Asbjørn Sørensen bød velkommen, og orienterede bl.a. om foreningens virke.

Formanden for Galophesteejerforeningen Asbjørn Sørensen byder velkommen. FOTO: © Kurt René Madsen
Formanden for Galophesteejerforeningen Asbjørn Sørensen byder velkommen.
FOTO: © Kurt René Madsen

 

Efter en lille times hyggelig snak gik turen over til paddocken, hvor de respektive trænere viste deres heste frem. For at de besøgende bedre kunne følge med i hvilke heste, der blev fremvist fra den enkelte træner, havde man udarbejdet en udførlig liste. En rigtig god ting.

Trænerne blev interviewet af banespeakeren Henrik Brendholdt, og spurgt til deres planer for den kommende sæson.

 

Følgende trænere fremviste heste: Lone Bager, Torben Christensen, Ann-Charlotte Nielsen, Birgitte Nielsen og Bent Olsen ved en repræsentant for stalden. I alt 31 heste blev fremvist.

 

Efter fremvisningen var der mulighed for besøg i staldene.

Nedenfor følger et lille udpluk af de fremviste heste.

 

Lone Bagers stald

 

Lone Bager bliver interviewet. FOTO: © Kurt René Madsen.
Lone Bager bliver interviewet af banespeaker Henrik Brendholdt
FOTO: © Kurt René Madsen.

 

Lone  Bager er ny træner på JVB. I februar flyttede hun sin stald til JVB. Lone Bager fremviste tre 2-åringer, tre 3-åringer og fire 4-åringer og ældre med staldens stjerne Jumeirah i spidsen. Blandt de fremviste 2-åringer var bl.a. den brune 2-årige hingst ALL QUEST(Special Quest-All Grey) opdrættet af Berner Olsen. Lone Bager er ikke sikker på, at han er en total 2-års hest.

Lone Bagers stald har i de senere år startet en del på Øvrevoll. Flere af staldens heste går rigtigt godt deroppe, så man vil fortsat tage nordpå. Stalden vil  dog så vidt muligt starte på JVB. Det har jo været hele tanken bag at flytte til Århus, udtaler træneren.

 

All Quest. FOTO: © Kurt René Madsen.
En af de spændende 2-åringer All Quest.
FOTO: © Kurt René Madsen.

 

Torben Christensens stald

Torben Christensen interviewes. FOTO: Kurt René Madsen
Torben Christensen interviewes.
FOTO: Kurt René Madsen

 

Træner Torben Christensen fremviste et flot hold på fire 3-åringer.

 

ALFIE’S ROSE(GB) (Royal Applause (GB)- Take The Plunge(GB)) en brun vallak. Han har kun startet en enkelt gang i Skandinavien, det var på Jägersro, med en tredjeplads som resultat, kun slået med 3 ½ længde.  Han har et handicap på 70.  Han er en sej lille herre.  Han års debuterer i starten af maj. Målet for ham er 3 & 4 Års-Serien og Ålborgs 3-Års Mesterskab.

 

Artie's Rose. FOTO: © Kurt René Madsen
Artie’s Rose.
FOTO: © Kurt René Madsen

 

 

Ann-Charlotte Nielsens stald

Ann-Charlotte Nielsen interviewes. FOTO: Kurt René Madsen
Ann-Charlotte Nielsen interviewes.
FOTO: Kurt René Madsen

 

Ann-Charlotte Nielsens andet hold bestod af den 5-årige fukse vallak Dickens(Dexterity(USA)- Synolite(IRE)) og den 3-årige hoppe Cha Cha Award(Academy Award (IRE)- Chalet (GB)). Dickens har kun startet en enkelt gang. Cha Cha Award startede tre gange i sin toårs sæson med en fjerdeplads som bedste i Ålborgs 2-Års Grand Prix. Hun er nu en hoppe, der er ved at hænge godt sammen, og har en fin galop, udtaler Ann-Charlotte Nielsen.

Cha Cha Award. FOTO: © Kurt René Madsen.
Cha Cha Award.
FOTO: © Kurt René Madsen.

 

Birgitte Nielsens stald

 

Birgitte Nielsen interviewes.  FOTO: © Kurt René Madsen
Birgitte Nielsen interviewes.
FOTO: © Kurt René Madsen

 

Birgitte Nielsen havde dagens største hold på tre 2-åringer, syv 3-åringer og en enkelt ældre hest.

En af de fremviste 2-åringer var Mauritius (Special Quest(FR) 1995-Pivoline 2001) en brun hingst. Han er nok den af 2-åringerne, der for øjeblikket er længst fremme. Han er meldt i Auktionsløbet og Dansk Kriterium. Den 3-årige hoppe Maximilla(Special Quest(FR) 1995-Kassandra 2000) er meldt i Jyllandsløbet, Dansk Derby og Dansk Oaks.

Birgitte Nielsen har banens største stald med lige over 30 heste.

 

Mauritius. FOTO: © Kurt René Madsen.
Mauritius.
FOTO: © Kurt René Madsen.

 

Bent Olsen (ved en repræsentant fra stalden)

3-åringer

Hippocratic(GB)( Dr Fong (USA)- Sea Nymph(IRE) ) en brun vallak importeret fra Storbritanien i 2012. Lea Olsen skal stå for træningen af denne og Borderline her på banen.

Hippocratic(GB). FOTO: © Kurt René Madsen
Hippocratic(GB).
FOTO: © Kurt René Madsen

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *