WITHOUT FEAR (FR), der var Triple Crown vinder i sin 3-års sæson, henviste i dag publikumshesten BANK OF BURDEN (USA) fra samme stald til andenpladsen, med hele 2 længder.

WITHOUT FEAR (FR) vinder SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP (GR. 3). Klampenborg d. 29. juni. 2014. FOTO: © Galop News
WITHOUT FEAR (FR) vinder SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP (GR. 3). Klampenborg d. 29. juni. 2014.
FOTO: © Galop News

Hvis man skulle have troet oddstavlen, lå løbet ellers til, at skulle afgøres mellem BANK OF BURDEN (USA) og HURRICANE RED (IRE), etteren og toeren i Stockholm’s Stora Prix, men nej sådan skulle det ikke gå. Den der skule fravriste BANK OF BURDEN (USA) den triumf at vinde SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP (GR. 3) for tredje år i træk, var ikke Jägersro-banens es, men staldkammeraten WITHOUT FEAR (FR), som Niels Petersen fik i træning efter at norske Arnfinn Lund stoppede sin trænergerning.
WITHOUT FEAR (FR) med Rafael Schistl førte de 2000 meter af løbet, med BANK OF BURDEN (USA) placeret fjerde. Inde på opløbet satte BANK OF BURDEN (USA) sit angreb ind ude ved rækværket og inde i banen kom HURRICANE RED (IRE), men WITHOUT FEAR (FR) afviste angrebene, og det blev en ganske nem 2 længders sejr. Hermed var en dobbeltsejr for Niels Petersen trænet heste en kendsgerning. Dette var tredje år i træk at Niels Pedersen, sadlede vinderen i Danmarks “største løb”, i sig selv en imponerende præstation. Vinderen ejes af Stall Bonne Nuit. Der var 300.000 i førstepræmie.

Løbet kan ses her.

Without Fear med Rafael Schistl 8. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Without Fear med Rafael Schistl 8. løbs vinder og toeren Bank Of Burden og Per-Anders Gråberg på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Der var desværre kun 1135 tilskuere, på en dag med Danmarks eneste gruppe 3 -løb, en dag der i sportslig henseende er årets største, og overgår selv derbydagen. Vi har kun et eneste
gruppeløb i Danmark, og som vi tidligere har påpeget, virker det yderst mærkværdigt, at dette gang på gang afholdes på et tidspunkt, hvor halvdelen af Danmark er gået på ferie, og
højst sandsynlig ikke på en galopferie.

 

 

Dobbelt for Søren Jensen

Det blev dobbelt for træner Søren jensen i DERBY TESTEN over 2200 meter. STRADIVARIUS, med Nicolaj Stott, blev en sikker vinder af de 3-åriges testløb, hvor der var mulighed for at føle hinanden på tænderne. Løbet blev vundet med 5 længder i behold til toeren i mål, staldkammeraten WELLINGTON med Elione Shaves. STRADIVARIUS ejes af Galop Kompagniet, og er opdrættet af Stald Jupiter på Fyn.

For flere af deltagerne var det første gang ude over stayerdistancen 2200 meter, og de skulle for første gang runde Klampenborgs tribunesving. Det gik heller ikke for sig uden problemer i dag. FIX A LOTT (SWE) brød ud i svinget og smed Catherina Wejlby, og flere havde besvær med det drilske sving.

STRADIVARIUS lå længe i den bagerste del af feltet, men rykkede frem da feltet gik ind i opløbssvinget. Inde på den lige bane havde Nicolaj Stott valgt at lægge STRADIVARIUS ud ved rækværket, og ret hurtigt stod det klart, at der var her, vinderen skulle findes. Det blev en ganske imponerende 5 længdes sejr. Hermed var billetten klar til Dansk Derby.

Løbet kan ses her.

 

Stradivarius med Nicolaj Stott 9. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Stradivarius med Nicolaj Stott 9. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Tre på stribe

Skandinaviens amatørrytter nummer 1, Lea olsen vandt for tredje gang i træk HM DRONNINGENS ÆRESPRÆMIE. Det skete med DON’T LOSE (SWE) trænet af Bent Olsen og ejet af Stald Jeune Gamblers. Sejren var sikker med 1 længde foran ALERTED (USA) med Josefine Svensson.

Don't Lose med Lea Olsen 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Don’t Lose med Lea Olsen 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

LUCANIN (GB) med Hanna Mårtensson tog fra start føringen foran DON’T LOSE (SWE). På den fjerne langside havde LUCANIN (GB) en overgang en 5-6 længders føring, men da de gik ind i sidste sving havde DON’T LOSE (SWE) og Lea Olsen kontakt, og med 300 meter tilbage havde parret taget kontrollen. LUCANIN (GB), som virkelig havde været med til at præge løbet, blev på de sidste 100 meter overspurtet af ALERTED (USA), og henvist til tredjepladsen.

Løbet kan ses her.

 

HÄRKILA GOLDEN MILE

Dette milerløb havde samlet otte rigtig gode deltagere. Det blev til en kamp mellem de to Klampenborg trænede heste, FALCONET med Jacob Johansen og MALTHO med Manuel Santos. Lone Kaj-Nielsen ‘s FALCONET kunne dog afvise MALTHO ‘s angreb, og sejrede med 1/2 længde. Der var 60.000 i førstepræmie.

Løbet kan ses her.

Falconet med Jacob Johansen 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Falconet med Jacob Johansen 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Dagens øvrige løb (opdateret mandag d. 30. juni 2014)

ØVREVOLL JUVENILE TROPHY

 

Manacor med Manuel Santos 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Manacor med Manuel Santos 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Det var seks spændende 2-åringer, der stod klar i startboksene, da ØVREVOLL JUVENILE TROPHY over 1200 meter skulle finde sted. Tre af disse havde prøvet det før, og to havde endog allerede besøgt vindercirklen efter at have været først i mål.

MANACOR med Manuel Santos var hurtigt ude og tog fronten, og der blev hun lige til målstregen var passeret. Det blev en let 3 længders sejr foran favoritten ORKIDE (IRE) fra træner Vanja Sandrup. Vinderen, der trænes af Bent Olsen, ejes af Akinita Group og Pal Managemen. Der var 30.000 i førstepræmie.

Løbet kan ses her.

 

INSPIRED CRY MAIDENLØB

Efter at have fået en tredjeplads for lidt over en uge siden, aflagde fireårige VALIDUS i går søndag sin maidentitel, da Cathrine Weilby red denne til en sikker 1/2 længdes sejr. Maria Qvist Ladefoged(a) både træner og ejer og er opdrætter af denne Pistachio søn. Toer i mål var Bent Olsen trænet PAPA BEAR med Carlos Lopez.

 

Validus med Cathrine Weilby 3. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Validus med Cathrine Weilby 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

MAIDEN MILE

MILL’S FINEST havde før krydset stregen. Det skete for 14 dage siden i det 1600 meter 3-Års Maidenserien, men den skimlede hoppe blev da deklasseret fra 1. til 4. plads på grund af trængning. I går krydsede  MILL’S FINEST med Rafael De Oliveira igen stregen først. Sejren kom i hus efter tæt kamp med CUBA LIBRE med Jacob Johansen. Kun en hals skilte de to. Vinderen ejes af Niels Mathiasson, der kunne sætte 20.000 ind på kontoen.

Mill's Finest med Rafael De Oliveira 4. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Mill’s Finest med Rafael De Oliveira 4. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses  her.

 

WATHBA STUD FARM COPENHAGEN CUP (OX)

Der er rigtigt kommet gang i araberløbene igen på Klampenborg. I går var ATHLETE DEL SOL (FR) kæmpefavorit, og denne levede da også op til forventningerne, og sejrede sikkert med 1/2 længde foran LABWAH (IQ) med Per-Anders Gråberg. ATHLETE DEL SOL (FR) trænes af hollandske Karin Van Der Bos.

Athlete Del Sol med Carlos Lopez 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Athlete Del Sol med Carlos Lopez 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

BANK OF BURDEN HANDICAP

I BANK OF BURDEN HANDICAP med derbydistancen 2400 meter blev det til en ny Bent Olsen sejr denne søndag, da HALF PRINCE med Oliver Wilson sejrede med mange længder. Vinderen ejes af Skovmarken Aps.

Half Prince med Oliver Wilson 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Half Prince med Oliver Wilson 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

STALDKNÆGTENS SPRINT CUP

Sidste løb, på denne vejrmæssig kedelige søndag, endte med sejr til Hans-Inge Larsen trænet MUTAALEQ (IRE), med Per-Anders Gråberg, 1 længde foran Jane Grove trænet HELLS ANGEL (FR) med Elione Shaves.

Mutaaleq med Per-Anders Gråberg 10. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-29.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Mutaaleq med Per-Anders Gråberg 10. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-29. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *