WYCLEF(IRE) med Lina Holmgren vandt dagens hovedløb det 1800 meter lange HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie.

Wyclif
Wyclif vinder dagens hovedløb HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie. FOTO: © Galop News

Da de gik ind på opløbet, så det ikke ud som om den kommende vinder, havde store chancer, idet den lå dårligt placeret blandt de sidste. Op igennem opløbet lykkedes det imidlertid  Lina Holmgren dygtigt at finde plads tre fire gange ved at skifte spor og slalome sig igennem, og sejrede med ca. 1 1/2 længde foran ALERTED(USA) fra Jessica Long. En stor overraskelse til ca. 14 gange pengene, og kun medtaget på 8 % af V5-bonerne. Vinderen trænes af Rein Kuningas og ejes af Stall Estonia.

Det var Lina Holmgrens anden sejr i tre forsøg. Alle ridt har været på  WYCLEF (IRE).

 

3. løbs vinder på HKH Benedicte med WYCLIFF og jockey og træner.Klampenborg d. 2014-06-09.  Photo: Burt Seeger / US Photo
HKH Prinsesse Benedikte med WYCLIFF og jockey og træner. 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-09. Photo: Burt Seeger / US Photo

i et interview med baneintervieweren udtrykte HKH Prinsesse Benedikte, at de mange ændringer var meget, meget flotte, og at HKH Prinsesse Benedicte tænkte tilbage på de mange morsomme timer herude på banen gennem mange mange år. Det der fascinerede HKH Prinsesse Benedikte var de smukke heste, og farten over hestene.

Løbet kan ses her.

 


Dagens øvrige løb

Første løb var for de yngste, et 1100 meter løb i 2-Års Maidenserien. Her sejrede MANACOR med Manuel Santos overlegent foran MINUTY PRESTIGE. Vinderen kom fra førende træner Bent Olsen ‘s træningsstald.

Ejeren købte hesten på en auktion for 20.000  i Sverige efter at have kigget den ud. Den er født samme dag som ejeren.

»Der var ikke lagt en særlig taktik«, sagde træner Bent Olsen. »Når man har en rytter på som Manuel Santos, behøver man ikke at snakke så meget.«

Løbet kan ses her.

Manacor med Manuel Santos 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-06-09.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Manacor med Manuel Santos 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-06-09. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

I PINSE POKALEN over 1500 m for 3-årige heste havde Flemming Velins STUBBS(IRE) med Oliver Wilson fået en sand foræring. Med fodboldstermer lå den lige til højrebenet. Det blev da også til en sikker 2 længders sejr foran TRANSSYLVANIA og Manuel Santos fra Helle Christensen. Sejren var STUBBS(IRE) første i Skandinavien. Jeg var måske knap så imponeret over  STUBBS(IRE) sejr i dag som baneintervieweren. Alt andet end en sikker sejr havde været en skuffelse. STUBBS(IRE) var da også spillet ned i 1,34 gange pengene, og var kæmpe favorit. Næste opgave for STUBBS(IRE) skulle ejer og træner først drøfte.

 

Løbet kan ses her.

 

Næste løb var et handicap for klasse 2-heste, BERLEBURG HANDICAP over 1800 meter, der havde FALCONET med Jacob Johansen som storfavorit. Det blev dog igen en stor overraskelse, da lavtvægtede FOOTSTEPSOFSPRING(FR), med lærlingen Ulrikke Nielsen, sejrede sikkert foran FALCONET. Vinderen trænes og ejes af Bettina Wilson. FOOTSTEPSOFSPRING(FR) sejrede sidste gang ude på Klampenborg.

 

4. løbs vinder på Footstepsofspring vinder på Klampenborg d. 2014-06-09.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
4. løbs vinder Footstepsofspring på
Klampenborg d. 2014-06-09. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

MOJITO HANDICAP over1800 meter bød på et godt opløb med mange med chance. Det blev OTAMA OBAMA(USA) fra Marie Lustig, med Jonna Gustafsson, der trak det længste strå og sejrede foran MOON LIFE(SWE) fra Vanja Sandrup og Jørgen Tølbølls BORODINO(IRE). Jonna Gustafsson, tidligere amatørrytter med stor succes, er i dag lærling hos Marie Lustig. OTAMA OBAMA(USA) er en vidunderlig hest, vi kalder ham “Hjälte”. Vi troede lidt på ham i dag inden løbet.

 

Klampenborg Galopbane København
5. løbs vinder OTAMA OBAMA (USA), med rød hjelm, på Klampenborg d. 2014-06-09. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

I 3-ÅRS MAIDENSERIEN over 1600 meter blev det til en ny sejr til vores svenske venner på den anden side af sundet. FIX A LOTT(SWE) med Elione Shaves, og trænet af Martin Persson, førte fra start til slut, og kunne i løbets sidste fase afvise et sidste angreb fra favoritten CUBA LIBRE og Jacob Johansen. FIX A LOTT(SWE) ‘s sidste besøg på Klampenborg resulterede i en andenplads, og i dag blev det en plads øverst på “skamlen”. Martin Persson har to heste i stalden, og den anden startede i dagens 7. løb.

 

6. løbs vinder FIX A LOTT på Klampenborg d. 2014-06-09.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
6. løbs vinder FIX A LOTT på
Klampenborg d. 2014-06-09. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

Dagens næstsidste løb ARABIAN WORD HANDICAP over sprinterdistancen 1200 meter gav dagens anden sejr til Bent Olsen, da ENARA(GB) ejet af Irina Skjødt vandt sikkert.

Løbet kan ses her.

 

Dagens sidste løb KEEP ON FLYING HANDICAP var også et sprinteropgør over 1200 meter. Her sejrede SABA ROCK(SWE) og Louis Santos med et par længder.

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *